- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
547

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jónsson, Gísli, 1513-87, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Jónsson, Gísli, 1513-87, Biskop,
er Søn af en katholsk Præst, Jón Gíslason, og Vilborg Thórðardatter og fødtes paa Gaarden Hraungerði i det sydlige Island (Árness Syssel). Efter en foreløbig
Undervisning hos en Præst i Nabolaget kom han til Biskop Øgmund
i Skalholt, hvis Kapellan han blev. Hans Kundskaber vare vistnok
temmelig tarvelige; dog roses han for Færdighed i Tysk, hvorved
han kunde følge med Reformationslitteraturen; og i Skalholt
forbandt han sig med den lille Kreds af Biskop Øgmund nærstaaende
Mænd paa selve Bispegaarden, der – denne uafvidende – havde
sluttet sig til Luthers Lære. En af disse, Biskop Øgmunds
Efterfølger, den første lutherske Biskop i Skalholt, Gissur Einarsson,
ansatte ham 1546 som Præst i Selárdalur paa Vestlandet; og under
de paafølgende Religionsstridigheder i Island støttede han ivrig
Biskop Gissurs luthersksindede Efterfølger, Marteinn Einarsson, men
paadrog sig derved den katholske nordlandske Biskop Jón Arasons
Had og maatte 1550 forlade Landet. Under sit nødtvungne Ophold
i Kjøbenhavn i Vinteren 1550-51 vandt han Biskop P. Palladius’
Bevaagenhed og udpegedes allerede den Gang til Biskop. Da
Skalholt Bispestol ved Biskop Martins Frasigelse blev ledig 1556,
valgtes han af Stiftets Gejstlighed til hans Efterfølger; den følgende
Vinter, 1557-58, modtog han Indvielsen i Kjøbenhavn, hvor han
benyttede Lejligheden til at lade nogle gudelige Skrifter trykke,
og styrede derefter Stiftet til sin Død, som indtraf paa en
Visitationsrejse 30. Avg. 1587.

G. J.s litterære Virksomhed er ikke betydelig, men som den
Tids islandske Biskopper overhovedet havde han et besværligt
Arbejde med at udrydde papistiske Skikke, skaffe taalelig uddannede
lutherske Præster osv. Over for Gejstligheden skal han undertiden
have vist nogen Vilkaarlighed; i øvrigt skildres han som en
Fredens Mand, hvis Eftergivenhed over for den verdslige Øvrighed
kunde nærme sig til Svaghed. Dette sidste havde imidlertid
sine særlige Grunde. G. J., hvis Opfattelse sandsynligvis ikke
har været upaavirket af Samtidens forbavsende slappe Sædelighedsbegreber,
var i Skalholt bleven forelsket i en af den groveste
Blodskam plettet Kvinde, som han levede sammen med, og
hvem han under sit første Kjøbenhavnsophold skaffede Oprejsning,
saa at han kunde gifte sig med hende. Men da dette kun
var sket ved en unøjagtig Fremstilling af Sagens Sammenhæng,
følte han sig herigjennem bestandig usikker. Efter at denne hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free