- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
555

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Judichær, Ole, 1661-1729, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Bremerholm som Viceekvipagemester, og kort efter antoges
han som Skibskonstruktør og Leder af Skibsbygningsskolen.
Skibsbyggeriet havde før hans Tid ikke været synderlig udviklet, man
byggede mest efter Modeller, men uden noget videnskabeligt
Grundlag. J. har indlagt sig Fortjeneste som den første, der indførte et
saadant. Da det nybyggede Linjeskib «Danebrog», ved hvis
Tilblivelse han havde vigtig Del, 1692 løb af Stabelen, fik han som
Anerkjendelse for sin Virksomhed Udnævnelse til virkelig Ekvipagemester
og Fabrikmester. Som saadan vedblev han at virke lige
indtil 1727 og konstruerede i den Tid ikke færre end 23 Linjeskibe
og 9 Fregatter, der vel vare temmelig langsomt sejlende og fyldige
i Linjerne, men dog anerkjendte som særdeles gode Kampskibe;
kun med ét, det store «Fredericus Qvartus» paa 110 Kanoner (sat
i Vandet 1699), var han absolut uheldig, da det var saa rankt, at
det ikke kunde bruge sine underste Batterikanoner.

J. var for øvrigt en meget brugt og betroet Mand. Han
udnævntes 1698 til Kommandørkapitajn, 1703 til Kommandør, blev
1708 Schoutbynacht, 1714 Viceadmiral og 1718 endog virkelig
Admiral. 1705 fik han Sæde i Admiralitetet; allerede 5 Aar forinden
førte han personlig en mindre Styrke til Flaaden som Eskadrechef,
uagtet han jo egentlig ikke oprindelig var uddannet som Sømand.
Ved den nævnte Lejlighed deltog han under U. C. Gyldenløve i
Forsvaret af Hovedstaden mod den allierede svensk-engelsk-hollandske
Flaades Bombardement. 1706 rejste han udenlands for at studere
Skibsbyggeriet. Strax efter sin Hjemkomst 1708 drog han til Lithauen
for at modtage Tømmer, herefter sendtes han til Fæstningen
Christiansø for at besørge denne istandsat. Ved Admiral v. Støckens
Afgang som Holmens Chef 1710 udvidedes hans Forretningsomfang
paa Værftet betydelig, indtil man 4 Aar efter betroede ham Posten
som Holmens Admiral. 1710 førte han under Gyldenløve en Eskadre
i Slaget paa Kjøge Bugt, hvor Ivar Huitfeldt sprang i Luften. 1711
sattes han i Spidsen for Forsvaret, som skulde dække Sjællands
Kyster; det paafølgende Aar havde han samme Kommando og
anlagde samtidig ved Sænkning af nogle gamle Krigsskibe det første
Batterifundament for Batteriet Tre Kroner. 1715 var det J., der
som den sagkyndige udsendtes til Admiral Rabens Flaade efter
Slaget 13. Avg. for at istandsætte denne, næste Aar fik han
Overkommandoen over Kjøbenhavns Batterier og ledede Troppeoverførsler,
1718 udsendtes han med en anselig Styrke for at beskytte
Handelen, fik derefter det Hverv at optage de af Tordenskjold i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free