- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
567

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Gregers, 1667-1731, Officer - Juel, Gregers Christian, 1738-76, Rentekammerdeputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Basnæs ved Skjelskør. Denne sidste Gaard solgte G. J., hvorimod
han kjøbte en Del store Gaarde i Holbækegnen: Holbæk Ladegaard,
Trudsholm, Aastrup og Kongsdal og omtales som en rig Mand.
– Som nærmeste Slægtning af Stifterne blev han 1731
beskikket til Skoleherre for Herlufsholm, som ved hans Forgængeres
Forsømmelighed var i en ynkelig Forfatning. J. tog med Iver og
Kraft fat paa at ophjælpe denne og gav baade for Økonomien og
for Undervisningen en Række Bestemmelser, der «syntes at love
Skolen en virksom, selvtænkende og for dens bedste aarvaagen
Patron», da han pludselig døde 26. Dec. 1731.

Melchior, Herlufsholm.

H. W. Harbou.


Juel, Gregers Christian, 1738-76, Rentekammerdeputeret,
var Søn af Gehejmeraad, Ceremonimester Peder J. til Hverringe
(f. 1708 d. 8. Jan. 1779) og Birthe Cathrine f. Levetzau (f. 1714
d. 13. Avg. 1784) og fødtes 11. Nov. 1738. Han blev Student 1753,
udnævntes til Kammerjunker 1757 og deltog fra 1763 af i tyske
Kancellis Sessioner for at uddanne sig til den diplomatiske
Løbebane. Han har sikkert været en meget dygtig Mand, thi allerede
1765 bestemtes han til at afløse Schack-Rathlou som Gesandt i
Sverige, og efter at have tilbragt et Par Aar der ovre for paa Stedet
at sætte sig ind i de svenske Partiforhold udnævntes han til Envoyé
extraordinaire i Marts 1767. Han forblev der til April 1771, da
han, der var en bestemt Tilhænger af Bernstorff og en fuldblods
Aristokrat, hjemkaldtes af Struensee; han stod heller ikke paa
nogen god Fod med det da raadende Parti i Sverige og var selv
meget kjed af sit Ophold der ovre og af alle de Intriger, han i
Følge sin Stilling maatte indlade sig paa. Under Struensees
Styrelse var der ingen Plads for J., men i Maj 1773 udnævntes han
til 1. Deputeret i Rentekammeret, Deputeret i Finanskollegiet og
Bjærgværksdirektoriet, Medlem af Overskattedirektionen og Direktør
for Fonden ad usus publicos og tillige til Deputeret i Økonomi-
og Kommercekollegiet. Han roses i denne Stilling for sin store
Arbejdsiver, men han var i høj Grad myndig og reaktionær, og
med Landboreformerne var det forbi, saa længe han ledede
Rentekammeret. Han døde imidlertid allerede 4. Nov. 1776 i Hamborg.
1766 var han bleven Kammerherre, 1770 Ridder af l’union parfaite,
1773 Ridder af Danebrog og 1775 Gehejmeraad. Han ægtede 28. Sept.
1770 Amalie Christiane Juel, f. v. Raben (f. 4. Avg. 1736 d. 1. Avg.
1803), Enke efter ovennævnte Gehejmeraad Carl J.

L. Laursen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:29 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free