Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opholde sig i Sverige, end videre at holde et vaagent Øje med
Forbindelser mellem misfornøjede danske adelige og den svenske
Regering, Hverv, som han gjorde sig megen Umage for at udføre,
uden at han dog altid kunde afvæbne en vis Mistænksomhed imod
sig i Kjøbenhavn. Hvad de større politiske Spørgsmaal angaar,
greb han, i Hannibal Sehesteds Aand, navnlig i Begyndelsen med
en vis Begjærlighed Antydninger fra svensk Side om Venskab med
Danmark, men efterhaanden kølnedes vistnok mere og mere hans
Tro paa, at der kunde udrettes noget i denne Henseende. Derimod
var det allerede nu hans bestemte Ønske, at man ikke skulde overile
sig med noget Brud med Sverige. «Den, som vil Sverige ilde,»
skrev han i Marts 1670, «skal ønske det 10 Aars Fred, thi da slaar
dets Ungdom sig paa Luxus og Øverdaadighed, og Militsen tager
af, om ikke i Antal saa dog i Tapperhed og god Kommando.»
Allerede før sin Hjemkomst fra Stockholm var J., 24. Sept.
1670, bleven udnævnt til Vicepræsident i Kommercekollegiet, fra
1671 fungerede han som Assessor i Statskollegiet og som Direktør
for det vestindisk-guineiske Kompagni, fik Danebrogsordenen i Okt.,
blev udnævnt til Etatsraad i Nov. s. A., Friherre i Dec. 1672,
Medlem af Højesteret og Gehejmeraad 1675, 1679 Elefantridder
og senest fra 1680 Medlem af Konseillet. Han anvendtes i det
hele i de forskjelligste Grene af Statsstyreisen, og der er derfor
Grund til i Skildringen af hans Liv at forlade den kronologiske
Rækkefølge for at samle den om visse Hovedpunkter. Først skal
hans egentlige diplomatiske Virksomhed betragtes.
Der vides intet om, hvornaar J. er traadt i et nærmere
Forhold til Griffenfeld; sikkert er det derimod, at dette Forhold antog
Karakteren af et nøje Venskab, og en Frugt heraf var det, at J.
i April 1673 sendtes til Stockholm som extraordinær Gesandt for
at samvirke med den derværende Resident, Christoffer Lindenov.
Instruxen for ham havde som Hovedpunkt at virke for en nærmere
Forbindelse mellem de to nordiske Riger for at sikre Nederlandene
en gunstig Fred med Frankrig og tilvejebringe en fælles Optræden
til Gunst for Handelens Frihed. Men Gesandternes aktive Optræden
var i høj Grad bunden; i Virkeligheden var det vistnok kun
Meningen at trække Tiden ud. J. sympathiserede med denne
Tanke, men det var meget vanskeligt for ham under disse Forhold,
hvor han ikke turde gaa for vidt i sine Løfter, at holde
den svenske Regering hen, og i sine Skrivelser hjem beklagede
han ofte sin mislige Stilling. Med en vis Tilfredsstillelse modtog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
