Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærmest følgende Aar atter som Sveriges bestemte Modstander, ilde
set af denne Magts Gesandt i Kjøbenhavn. I Febr. 1684 sendtes
han til Nederlandene og søgte her at skille disse fra Sverige. Hans
Hovedopgave var Afslutningen af en Handelstraktat, og trods mange
Besværligheder lykkedes det ham ogsaa at faa en saadan undertegnet
i Sept.; men der rejste sig stor Modstand mod dens Ratifikation,
navnlig fra Amsterdam, hvilken By ønskede Indrømmelser
med Hensyn til Sundtolden, og han vendte tilbage til Danmark i
Maj 1685 uden at have opnaaet Ratifikationen. I Avg. og Sept.
1686 træffe vi ham anvendt til Forhandlinger med Gesandter fra de
tyske Fyrster, der mæglede i Christian V’s Strid med Hamborg.
Nogle Aar efter blev det imidlertid atter J.s Sag at virke for en
Tilnærmelse til Sverige. Under den pfalziske Arvefølgekrig skadedes
baade den danske og svenske Handel meget af de krigførende
Magter, særlig af England og Nederlandene, og Nevtralitetsakter,
der sluttedes i Kjøbenhavn 1691 baade med disse Stater og med
Frankrig, og som J. var med at undertegne, førte ikke til nogen
afgjørende Bedring, lige saa lidt som en ny Sendelse af ham til
Haag 1692. J. afgik derfor i Jan. 1693 til Stockholm, og det
lykkedes ham her i Marts at afslutte en Traktat til Sikring af den
nordiske Handels Frihed ved Udrustning. af en fælles Flaade.
Endnu i sit Livs sidste Dage, i Dec. 1697, sendtes J. paa ny som
Gesandt til Sverige, overværede Carl XII’s Kroning og afsluttede i
Dec. 1698 et nyt Forsvarsforbund; i Jan. 1699 kom han tilbage til
Danmark.
Vi have fulgt J.s diplomatiske Virksomhed i det enkelte og set
hans med Tiderne vexlende Standpunkter; vi ville et Øjeblik
betragte det karakteristiske i hans Evner som Diplomat. Selv en
Mand af faa Ord, uden Tilbøjelighed til som hans Ven Griffenfeld
at male med rige Farver, var han en bestemt Fjende af smukke
Fraser og store Talemaader, hvor de mødte ham i hans Forhandlinger;
selv da han i Sept. 1679 stod venskabeligst med Johan Gyllenstjerna,
spottede han dennes Lyst til at tale om Gud og Redelighed. Naar
hans Modpart vilde lokke ham ud paa Veje, han ikke ønskede at
følge, lod han, som han overhørte, hvad der blev sagt. Paa
Danmarks politiske Stilling saa han hele sit Liv med et absolut
pessimistisk Blik; særlig saa han det som et Offer for Stormagterne,
der benyttede dets Hjælp, men ikke gave noget til Gjengjæld.
Hvad han betragtede som det eneste Redningsmiddel i den ydre
Politik, var den raadsnare Benyttelse af Øjeblikket. Det bedste var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
