Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Punkter var han stemt for Tvang, saaledes skilte han sig fra
Griffenfeld i Spørgsmaalet om at nedlægge en Del mindre Kjøbstæder,
hvad han vilde have gjennemført for at samle Handelen i
de større. I det hele var han en bestemt Tilhænger af de
merkantilistiske Principper og ivrig for Industriens Fremme, i Danmark
især for Uldmanufakturerne, i Norge for Bjærgværkerne, i hvis
Bestyrelse han ogsaa en Tid havde Del. Folkemængdens Forøgelse
og Pengenes Bevarelse i Landet stode for ham som Hovedmaalet.
Men ogsaa i sit Syn paa Landets økonomiske Forhold var han
gjennemgaaende Pessimist. Stærkest kommer dette frem i et
Forslag fra ham af 1697. Den tredje Del af Landet, skrev han her,
maa regnes for ukultiveret, og det, der dyrkes, dyrkes saa ilde, at
Jorden ikke giver nær den tredje Del af, hvad den gav i forrige
Tider. Han advarer mod at bygge sit Haab paa fremmede Alliancer,
naar der ikke er «en inderlig Kraft» hos os selv, og tro
imod sin almindelige Tankegang anbefaler han visse Foranstaltninger,
for at, «om det ikke i alt kan hjælpes, da dog noget, lidet efter lidet,»
kan opnaas. Men hvad Landboforholdene angaar, da savnede han,
trods sin Forstaaelse af Agerbrugets Slethed, ganske et større Blik
for, hvad der tiltrængtes med Hensyn til Bondestandens Frigjørelse
og Omsætningens Lettelse, kun smaa Reformer tilraadede han her,
men lededes ellers af rene Adelsgodsejersynspunkter. Ikke alene
var han 1699 enig med de andre Gehejmeraader om, at ved
Udskrivning til en national Milits Herremændene skulde have Ret til
at udtage til Soldater de Bønder, de vilde, men 1681 kæmpede
han, om end forgjæves, for at det ikke skulde tillades alle og
enhver at kjøbe Landgods, hvad han erklærede for stridende mod
den gamle og nye Lov og mod Adelens og Kjøbenhavns Privilegier,
og for at hindre, at Hovedgaarde mistede deres Frihed ved at
synke ned under 200 Tdr. Hartkorn; inden kort Tid vilde Godsejerne
derved blive til Bønder. – Det kan for øvrigt mærkes, at
han var Medlem af flere Kommissioner med særlige Hverv, saaledes
af den, der fra 1683 skulde gjennemføre ens Maal og Vægt i Riget;
misfornøjet over de store Vanskeligheder fratraadte han dog denne
Virksomhed 1690.
J. var ubetinget den af den gamle danske Adel, der hædredes
mest og benyttedes mest i Statsstyreisen under Christian V. Der
findes heller ikke Spor hos ham til Opposition mod Enevælden og
dens almindelige Principper, tvært imod lod han sig, som allerede
sagt, ophøje i den nye Adel som Baron, og som Medlem af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
