Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tredje Lovrevisionskommission, hvad han var bleven 1680, var han
ivrig for at værge om Friherrernes særlige Rettigheder, ligesom han
var stemt for Retten til at oprette Stamhuse. Men alt dette
hindrede ikke, at han stod som Danskhedens Repræsentant ved Hoffet,
og at han bestemt turde træde i Skranken for sin Overbevisning
om det retfærdige, selv om den kom i Strid med, hvad der var
Kongens Ønske eller de herskende Stemninger. Til sin store
Hæder fornægtede han ikke sin ulykkelige Ven Griffenfeld efter
dennes Fald. Da Christoffer Lindenov døde 1697, udbad han sig
Ret til af hans Dødsbo at udtage Griffenfelds Breve og ytrede saa:
«Jeg har faaet det bedste», og han vedblev at arbejde paa hans
Frigivelse, ligesom hans tidligere Svigersøn, Baron Frederik Krag,
rimeligvis ved hans Forbøn 1690 fik Tilladelse til at ægte
Statsfangens Datter. Af fuld saa stor Interesse er hans Optræden under
den bekjendte Proces mod Oluf Rosenkrantz i Anledning af dennes
Skrift: «Apologia nobilitatis Danicæ». Han var Medlem af den
Kommission, der skulde kjende i hans Sag, men i sit Votum af
Jan. 1682 optraadte han bestemt imod Fiskalens Paastande, udtalte,
at disse beroede paa en urigtig Fortolkning af Skriftet, og at man
ikke havde glemt at udlægge alt til det værste- han mente vel,
at den anklagede havde handlet ubetænksomt og ufornuftig og
derfor burde miste sin Charge som Gehejmeraad, men kunde ikke
indse, at han havde forbrudt sig imod Souveræniteten; om hans
Bog skulde forbydes, eller Rosenkrantz skulde forklare sin Mening
tydeligere, henstillede han til Kongen, men han tilføjede med en
for hin Tid sjælden Klarsynethed: «Det er bekjendt, at slige
forbudne Bøger siden søges allermest, i det Sted de ellers med Tiden
foragtes». Hans Votum gjorde megen Opsigt, og Rygtet vilde
vide, at han var falden i Unaade hos Kongen. Dennes Misstemning
maa trods hans Frygt for den gamle Adels Tilbøjeligheder
dog hurtig have tabt sig; ikke alene vedblev J. som hidtil i rigt
Maal at anvendes i Statsstyreisen, men fulgte ogsaa Christian V
paa hans Rejser til Norge 1685 og til Holsten 1693.
J. var 3 Gange gift. 4. Okt. 1660 ægtede han Vibeke
Ottesdatter Skeel; hun døde 23. Jan. 1685, medens han var Ambassadør
i Holland. Aaret efter, 12. Febr. 1686, havde han Bryllup med Fru
Regitse Sophie Vind, Datter af Skatmesteren Holger V. og Enke efter
Baron Vilhelm Giildencrone (VI, 333), og da hun var død 10. April
1692, giftede han sig igjen n. April 1694, 63 Aar gammel, med den
18aarige, smukke Dorthe Mogensdatter Krag. Dels ved sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
