Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens, 1745-1802, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjentagne Gange forgjæves at have søgt om at blive Professor ved
Akademiets Modelskole blev han fra April 1784 ansat som
«adjungerende» Professor med Tilsagn om den første reglementerede
Professorplads, der blev ledig, og da Mandelberg 2 Aar efter afgik
ved Døden, fik J. den saaledes ledigblevne Plads. Men hvor
lidet sikker en Kunstners, en Akademiprofessors Stilling i det hele
den Gang var – man kunde fristes til at tilføje: hvor lidet agtet
og æret, og det gjaldt selv en saa fremragende og udmærket
Mester som J. –, hvor værgeløse Kunstnerne og hele deres
Akademi stode over for en anmassende Stormands naadige eller unaadige
Forgodtbefindende og vilkaarlige Overgreb, ses klart af
Overhofmarskal Numsens Fremfærd mod J. i 1790: Numsen, der ogsaa fra
Theatrets Historie er kjendt som en myndig og hovmodig Herre,
fratog i Juni nævnte Aar uden videre J. hans Atelier paa
Charlottenborg og henviste den forurettede Kunstner – ret som for at
haane ham og hele Akademiet – til dette, som i Følelsen af sin
Afmagt lige over for den overmodige Stormand «maatte nøjes med
at beklage ham, J.». Og Numsen var endda Akademiets
Æresmedlem, og det nævnte Overgreb fandt Sted, medens den energiske
Abildgaard, den eneste af alle Akademikerne, der i Ny og Næ
vovede at vise Tænder, var Direktør.
I «Salonen» (ɔ: Kunstudstillingen) 1794 havde det store Publikum
rig Lejlighed til at beundre J.s fortrinlige Billeder, og hans
Ry som en af Evropas største Portrætmalere var fra den Tid grundfæstet.
Aaret før, under Wiedewelts 8. Direktorat, var han
enstemmig valgt til Akademiets Kasserer for Tidsrummet 1793-95;
ved Direktørvalget 23. Febr. 1795 – der var kun 5
stemmeberettigede tilstede – opnaaede J. og Bygmesteren Meyn hver 2
Stemmer, hvorfor Valget indstilledes til Præses’, Arveprinsens,
Afgjørelse; denne erklærede sig for J., der saaledes blev Akademiets
Direktør. Hans Direktorat var kun lidet glædeligt: Byens Brand
medførte en Invasion paa Charlottenborg af Politiretten og
Politivagtmesteren og af brandlidte og reddet Gods – og af Lotteriet,
som man end ikke under den almindelige Nød og Elendighed
kunde undvære –, og det var endog paa højeste Steder under
Overvejelse rent at fratage Akademiet Charlottenborg Slot. J. som
Direktør stod selvfølgelig ganske magtesløs over for alle disse
Kunstens Trivsel saa lidet fremmende Forhold. Hans Direktorat
udløb i Marts 1797; 2 Aar efter blev J. for anden Gang Direktør.
Da Harsdorff snart efter afgik ved Døden, fik J. hans Bolig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
