- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
585

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens, 1745-1802, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Charlottenborg, som han, des værre for den danske Kunst, saa
hurtig maatte forlade.

Tallet paa J.s Arbejder er overmaade stort, hvorved dog
maa bemærkes, at adskillige Portrætter fra den Tid udgives for
Værker af J. uden at være det. Ved hans rige Produktion er det
let forstaaelige at der ved flere af hans Billeder nok kunde være
et og andet at udsætte, thi ikke ethvert Aasyn, Kunstneren
skal overføre paa Lærredet, virker sympathetisk, end sige æggende
eller inspirerende, og deraf er jo dog grumme meget afhængigt.
Men som Regel ere Billederne fra hans Haand i høj Grad
aandfuldt opfattede, habilt indstillede i Rummet og udførte med
virtuosmæssig Dygtighed og med sand og dyb Kjærlighed til Opgaven,
om han end ikke sidder inde med de store Hollænderes dybe og
mættede Farver og brede, kraftige, marvfulde Pensel, ja maaske
undertiden ikke hæver sig op til enkelte af deres ham nærmest
forudgaaende Epigoner her hjemme (som f. Ex. Pilo i hans Billede
af Æmilius Biehl). Men om det end maaske ikke kan nægtes, at
Rokokotidens Portrætkunst, navnlig den franske, som J. jo havde
staaet paa nært Hold ved, har kunnet brede ligesom et let Stænk
af mild Sødlighed over en Del af hans Billeder, saa rager han
desuagtet langt op over største Delen af hans samtidige Medbrødre
i Portrætfaget og fører en fin, delikat, elegant og dog naturtro
Pensel, som i enkelte Værker, f. Ex. det herlige Portræt af ham
selv, siddende ved sin Hustrus Side i Atelieret med Paletten i
Haand foran Staffeliet, i Adel og Ynde overgaar alt, hvad man af
Portrætkunst hidtil havde set her hjemme. De talrigste af J.s
Arbejder ere Brystbilleder, og det er ogsaa i dem, han naar sit
højeste Mesterskab; hans Knæstykker og endnu mere hans hele
Figurer og Grupper ere ikke aldeles dadelløse: man mærker
undertiden i dem, at han ikke var Figurmaler, end mindre Historiemaler,
skjønt han ganske vist havde vundet den store Guldmedaille
som saadan (for «Mardochais Triumf»). – Foruden Portrætter og
Portrætgrupper, af hvilke adskillige, som tidligere antydet, ved
Anordning og Staffage nærme sig Genrestykkernes Kategori, leverede
J. ogsaa Landskabsbilleder, ligesom han da ogsaa hyppig lod sine
Portrætfigurer fremtræde paa en diskret holdt landskabelig Baggrund.
Hans egentlige Landskabsbilleder – de romerske Studier undtagne
– sysselsætte sig mest med dansk Natur, men skjønt det ingenlunde
mangler dem paa poesifuld Stemning og Opfattelse eller paa
naturtro Udførelse, lide de dog af en vis Tunghed i Farvetonerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free