Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Niels, 1629-97, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen synderlig Fordel, ikkun en lille svensk Skude erobredes. Da
J. imidlertid havde opnaaet at indgyde Fjenden Respekt, trak han
sig atter nordvest paa, sendte Brandere ind i den svenske Flaade
og gik i den bedste Orden til Ankers inden for Falsterbo. Begge
Parter tilskreve sig Sejeren, i Sverige anstilledes endogsaa
Takkefester for Udfaldet, Resultatet var imidlertid gunstigst for os, i det
den overlegne svenske Flaade ikke efter denne Dyst vovede sig til
at angribe paa ny eller nærme sig de danske Kyster.
Et temmelig uhyggeligt Efterspil fik denne Kamp dog, i det
Almonde bag efter anklagede Jens Rodsteen for at have vist Fejhed
under Slaget. En Undersøgelseskommission blev nedsat, Sigtelsens
Ubeføjethed bevist, og Hollænderen maatte gjøre den danske
Admiral en Undskyldning. Desuagtet hjemsendte han til den
hollandske Regering en Rapport over Slaget, hvori han klager stærkt
over de danske Chefers Uduelighed og tilskriver sig selv og sin
Afdeling hele Æren. Dette Træk af Almonde er for øvrigt kun
et Led i en hel Kjæde, som fortsætter sig gjennem alle Krigens
Faser: Overmod og Foragt fra Hollændernes Side, Utilfredshed og
Skinsyge fra de danskes. Som det senere skal vises, var der dog
for vore allierede ingen Anledning til at se ned paa den danske
Marine hverken som Søkrigere eller Sømænd, i det N. J. paa et
noget senere Tidspunkt praktisk viste, at han var Mand for at slaa
Svenskerne uden fremmed Hjælp. Forinden det kom hertil, hændte
imidlertid meget, som først maa berettes.
Allerede Dagen efter den nævnte Kamp stødte Hollænderen
Cornelius Tromp (den yngre, f. 1629 d. 1691) med en Styrke paa
17 danske og hollandske Orlogsskibe foruden en Del mindre til
og overtog Kommandoen over den samlede Flaade. At denne
Post ikke blev givet J., der altsaa her for anden Gang saa sig
forbigaaet, skyldtes forskjellige Aarsager, først dog Kongens Frygt
for ikke at have en fuldt ud paalidelig Anfører til Søs i sin danske
Admiral, men ogsaa en Pression fra hans allierede, Kurfyrsten af
Brandenborg, som synes at have været stærkt indtaget i Tromp.
Denne havde i sit Hjemland vundet Navn som dygtig Søkriger og
havde under Ruijter kæmpet med Hæder mod Englænderne, men
var en temmelig raa og usleben Person, dertil overordentlig
hovmodig; han saa ned paa de danske med stor Foragt og egnede
sig desaarsag ikke til Anfører for en kombineret dansk-hollandsk
Styrke. Hans Hovmod antog efterhaanden Saadanne Dimensioner,
at Kong Christian V, der paa Krigens senere Stadium kun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
