Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Niels, 1629-97, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ringe Fordel af den hollandske Alliance, efterhaanden trættedes
ved hans overdrevne Fordringer og til sidst afskedigede ham af
den danske Søtjeneste. Kongen havde i et Brev til J. forsikret
denne om sin Bevaagenhed, men samtidig underrettet ham om, at
Tromp vilde blive stillet over ham; herpaa gav J. et meget værdigt
Svar, men i et Brev til Rigsadmiralen Bielke beklager han sig
stærkt over den Tilsidesættelse, han har lidt, og giver sin Uvilje
mod Hollænderne Udtryk. Forholdet mellem ham og Tromp blev
heller aldrig mere end taaleligt, og om end J. med sin loyale
Karakter aldrig forløb sig over for sin Chef, spores der dog tydelig
gjennem hele hans Korrespondance fra denne Krig en Uvilje mod
de fremmede, der naaede sit Højdepunkt Aaret efter og formodentlig
ogsaa har været medvirkende til, at Tromp omsider fjærnedes.
Den svenske Flaade, anført af den usøkyndige Rigsraad,
Friherre Lorentz Creutz, traf ikke sammen med de allierede førend i
Slutningen af Maaneden. da de endelig mødtes, var Tromps Flaade
allerede bleven en Del forstærket, saa at Styrkeforholdet mellem dem
var nogenlunde lige; dog havde Svenskerne, hvis Skibe gjennemgaaende
vare større, o. 450 Kanoner flere til Raadighed. Creutz
havde Ordre at sikre sig Retræten til Skjærgaarden norden for
Øland, og det blev altsaa denne Gang de allieredes Tur at jage.
1. Juni traf disse i stiv Kuling Fjenden, der styrede rumskjøds øst paa.
Ved Middagstid vare de dansk-hollandske Skibe deres Modstandere
saa nær, at de mente at kunne bryde gjennem Linjen og afskære
deres agterste Skibe. For at forhindre dette vilde Creutz dreje til
Vinden og gjorde med sit Admiralskib, «Stora Kronan», selv
Begyndelsen; men han undlod ved denne Lejlighed at mindske Sejl,
hvilket under saadanne Forhold er nødvendigt, og da hans Skib
tilmed var meget rankt og laa let paa Vandet, krængede det under
Luvningen saa meget over, at underste Batteris Læporte kom i
Vandet. Faa Øjeblikke efter var det stolte Linjeskib, der førte
126 Kanoner og havde over 800 Mands Besætning, sunket tværs
for Hultersta Kirke paa Øland, 1 Mil af Land, saa at kun den
ene Side ragede op over Vandet. Her udbrød tilmed Ild, denne
naaede Krudtmagasinet, og «Stora Kronan» sprang i Luften.
Af Besætningen reddedes kun et halvt Hundrede, Admiral Creutz
og hans Søn druknede begge. Ved denne uventede Begivenhed
bleve Svenskerne naturligvis meget bestyrtede, Ordenen opløstes,
og de fleste søgte at frelse sig ved Flugten. Af de faa, der holdt
Stand, bør nævnes den udmærket duelige Admiral Uggla paa Skibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
