Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Niels, 1629-97, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at den ene af de stridende Parter – her altsaa de
danske – ikke blev den anden alt for overlegen. Han
naaede først tilbage her til 2. Juli, længe efter
at Felttoget til Søs var paabegyndt. I Vinterens
Løb arbejdede J. imidlertid kraftig paa Flaadens
Forbedring og Udrustning, hvorved han blev ihærdig
understøttet af Viceadmiral Henrik Span,
der var født i Oldendorp i Grevskabet Schaumburg.
Søen blev i 1677 tilgængelig i Slutningen af
Marts. Kort efter afgik fra Gøteborg den svenske
Admiral Erik Sjøblad med en Styrke paa 7 Orlogsskibe
og 4 mindre gjennem Store Bælt til Østersøen for at
forhindre danske Troppeoverførsler fra Holsten til
Skaane. Ved Efterretningen herom løb N. J. ud med 10
Orlogsskibe og 3 Fregatter. Han traf i Slutningen af
Maj Sjøblad ud for Møen, men kunde paa Grund af Stille
ej naa op til ham; først 1. Juni lykkedes det ham at
indhente sine Modstandere, og et nyt Slag leveredes,
hvori især foruden ham selv Kapitajn Andreas Dreyer
og Viceadmiral Chr. Bielke udmærkede sig. Sejeren
blev hans og Udfaldet glimrende. De danske erobrede
4 Orlogsskibe og 3 mindre, medens i Orlogsskib blev
ødelagt, som man paastod, derved at dets Chef havde
ladet skyde ned gjennem Lasten; Sjøblad selv blev
fangen, de faa svenske Skibe, der undkom, vare alle
stærkt medtagne. Samme Dags Eftermiddag ankrede J. paa
Kjøge Bugt og indgav strax Klage over nogle af sine
Skibschefer, der havde vist sig uefterrettelige. Af
disse idømtes flere Pengebøder, en kasseredes,
medens en, som skulde have mistet Ære og Liv, kun ved
Flugt undgik sin Straf. Af J.s 10 Linjeskibschefer
vare de 5 danske; af de 5 Hollændere holdt de 2 sig
fuldstændig tilbage, saa at der egentlig kun optraadte
3 hollandske Chefer i Slaglinjen. Sejeren havde for
den danske Marine og særlig for J. den betydelige
Fordel at styrke deres Bevidsthed og Mod til at binde
an med den større Opgave, som endnu forestod, nemlig
at kæmpe mod den svenske Hovedflaade.
I Sverige var man netop dette Foraar særlig ivrig
for at faa denne ud saa tidlig som muligt og lade
den komme i Lag med den danske, om muligt inden
Hollændernes Ankomst, hvorimod den danske Regerings
Opgave foreløbig nærmest gik ud paa at forhale
Tiden, indtil Hjælpen indløb. Fra Kjøbenhavn sendte
man J. det ene Skib efter det andet, medens han
benyttede Tiden paa det bedste til at indøve taktiske
Evolutioner paa Kjøge Bugt. Da han nu desuden havde
faaet Forstærkning i de af Admiralerne Marqvard og
Jens Rodsteen kommanderede Eskadrer, havde han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
