Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Niels, 1629-97, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slutningen af Juni en Flaade under sig paa 25 Skibe med 1267
Kanoner og mente nok at turde indlade sig med Fjenden. I sine
Skrivelser til Kongen beder han om at maatte tage imod et Slag,
saa meget mere, som en Udsættelse blot vilde have til Følge, at
Svenskerne erholdt en Forstærkning, der i Styrke omtrent vilde
være den hollandske lig. Christian V vaklede; det vilde være
skæbnesvangert for den danske Hær i Skaane, om N. J.s Flaade
blev ødelagt, paa den anden Side maatte han tage Hensyn til J.s
Indstilling og give ham et vist Spillerum. I sin Instrux paabød han
ham Forsigtighed, at sørge for en sikker Retrætelinje til Kjøbenhavn
og for øvrigt at bruge sin Konduite, endelig sendte han
Admiralens Broder Baron Jens J. om Bord til ham som Raadgiver.
Flaaderne kom hinanden i Sigte 30. Juni, og Svenskerne, anførte
af Feltmarskal, Baron Evert Horn, viste sig at være de stærkeste;
deres Flaade bestod af 36 Sejlere med 1800 Kanoner. De havde
Ordre at opsøge den danske Flaade, tvinge den til Slag og – da man
var sikker paa Sejeren – derefter bombardere Kjøbenhavn. Den
nævnte Dag manøvrerede Flaaderne for, hver især, at hævde Luven,
og dette fortsattes Natten over; tidlig paa Morgenen 1. Juli vare de
hinanden jævnsides med en Fjerdingvejs Afstand, styrende ind mod
Stævns Klint. Klokken 5-6 kom de forreste Skibe hinanden paa
Skud. J. holdt da lidt fra Vinden ind paa Kjøge Bugt saa nær
Land, som han mente tilraadeligt. Svenskerne fulgte efter; men for
ikke at miste Luven vilde de knibe endnu tættere til Land, herved
kom det 64 Kanoners Skib «Draken» paa Grund, hvilket fik en meget
skæbnesvanger Følge for dem. Horn blev bange for at fortsætte
Kursen, sendte 6 af sine større Skibe til Hjælp for det grundstødte
og vendte med Resten ud efter for at faa friere Rum til at slaas
i. Meget resolut modtog J. den saaledes skabte Situation. Under
Admiralerne M. Rodsteen og Span lod han den Del af sin Flaade,
der befandt sig mest i Læ, optage Kampen om «Draken», medens
han med sine øvrige Skibe stod ud efter Svenskerne. Hans erfarne
Sømandsblik havde overtydet ham om, at Vinden i Dagens Løb
vilde gaa fra Sydvest op til Vest, saaledes at hans detacherede
Afdeling uden Vanskelighed maatte kunne naa ham senere, og
heri bedrog han sig ej heller. Efter en kjæk Modstand maatte
«Draken» stryge, de svenske Sekundanter holdt da ud efter, men
forfulgtes af Rodsteens og Spans Afdeling. Under denne Flugt
lykkedes det den tapre Viceadmiral Chr. Bielke med sit Skib
«Kurprinsen» at erobre Linjeskibet «Cæsar», medens den ikke mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
