- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
608

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Poul, o. 1675-1J723, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne synes ogsaa fra første Færd med rette at have stillet sig
tvivlende lige over for baade ham og hans Planer, hvilket fra hans
Side besvaredes med en højst overlegen Opførsel, da han troede
sig sikker paa Kongens Gunst, i det denne, der i høj Grad
tiltrængte Penge, har ladet sig blænde af Projektmagerens Sikkerhed.
Hans Forslag, der angik Fisketiende, stemplet Papir og Toldvæsen,
skulde nemlig angivelig indbringe Kronen en Del større Indtægter,
rigtignok ved utaalelige Paalæg paa Norges Indvaanere. Selv
ansøgte han om Charge som Rigs- eller General- eller Oberinspektør
i Norge, hvorefter han vilde fremkomme med endnu flere Planer,
hvilke han derpaa indsendte direkte til Kongen, saaledes om
Tvangslaan, Beslag paa Dødsboers Formue, ja endog om Indførelse
af Stavnsbaand i Norge.

Da alle, der kunde, under Pesten forlode Kjøbenhavn, har
det formodentlig været P. J. kjærkomment, efter Udnævnelse til
Oberbergamtsforvalter, at kunne foretage en Udenlandsrejse til
Tyskland, Ungarn og Bøhmen for at studere Bjærgvæsen, hvori
han før næppe havde nogen som helst Indsigt. Under Rejsen,
hvorfra han ogsaa hjemsendte forskjellige Projekter, blev han i
Sept. 1711, mærkelig nok, maaske ved Protektion af Baron Vald.
Løvendal, udnævnt til Amtmand i Lister og Mandals Amt. Som
saadan kom han strax i Uenighed med Stiftamtmanden i Christianssand
Henrik Adeler og misbrugte i den Grad sin Myndighed lige
over for en engelsk Skipper, at han endog en Tid (1713-14) var
suspenderet fra sit Embede. Ikke desto mindre havde han i 1715
den Dristighed at ansøge om Karakter af Etatsraad «eller noget
andet anseligt Raad», dels for at forsikres om Kongens Gunst,
dels for at kunne gjøre «et fornemt og bemidlet Parti». Hvis han
hermed sigter til Cæcilie Cathrine Schreuder, til hvem han blev
viet i Fane Kirke ved Bergen 6. Nov. 1716, har han imidlertid
forregnet sig, thi Faderen, Kammerraad Hans S., der var
Toldforvalter i Bergen, var allerede da i mislig økonomisk Forfatning.

Til Trods for den Advarsel, hans Suspension maatte have givet
ham, vedblev J. i sin Embedsførsel at vise en saadan Egenraadighed,
Hensynsløshed og taabelig Forfængelighed, at han allerede i
April 1718 blev afsat fra sit Embede, hvorpaa han i Begyndelsen
af 1720 igjen drog til Kjøbenhavn, hvor han atter bestormede
Kongen med Tilbud og Ansøgninger, hvori hans Praleri og
Overvurdering af sig selv spille samme Rolle som før, men Tilliden til
ham var nu borte. Da han intet kunde opnaa, drog han, efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free