- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
619

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Junge, Joachim, 1760-1823, Præst, Forfatter - Junge, Nicolai, -1614, gottorpsk Kansler - de Junge, Severin, 1680-1757, Deputeret i Generalkommissariatet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kants Filosofi og skrev flere Afhandlinger og en
kortfattet «Kristendomslære» (1808) med denne
som Grundlag. Men vovede saa nogen at fremsætte
Kritik imod ham, kom hans koleriske Temperament i
Affekt, og han blev ingen blid Modstander. Dette fik
bl. a. Professor N. Treschow at føle. Hans sidste
litterære Arbejde er en Afhandling «Om Manglerne
i Oplysningsvæsenet, samt hvorledes de kan og bør
afhjælpes», indrykket i 2. Bind af «Sjællands Stifts
Landemodes videnskabelige Forhandlinger» (1816).

Erslew, Forf. Lex.
J. Møller, Nyt theol. Bibl. XIX, 186.

A. Jantzen.

Junge, Nicolai, —1614, gottorpsk Kansler,
Søn af Carsten J. fra Schlichten i Ditmarsken. Han blev
Dr. jur. i Heidelberg og derefter 1597 Vicekansler og
senere Kansler hos Hertug Johan Adolf af Gottorp. Der
er opbevaret et i flere Henseender interessant Indlæg
fra ham til Hertugen, hvori han navnlig anbefaler
Sparsomhed ved Hofholdningen; for øvrigt antoges han
at have kalvinske Sympathier. Han var gift 1. med en
Datter af den gottorpske Raad Johan Kulemann (d. 1598),
2. med en Datter af Ocke Harsens fra Nordstrand. Han
døde 1614 i Hamborg.

Lackmann, Einleit. z. Schlesw.-Holst. Historie II, 161.

J. A. Fridericia.

de Junge, Severin, 1680—1757, Deputeret i Generalkommissariatet,
Søn af Krigsraad og Krigskommissær Emanuel J. (f. 1644 d. 1692) og
Bodil Sørensdatter Hjort, blev 1701 Hofjunker,
1710 Kancelliraad og 1713 Justitsraad, men det
synes, mærkelig nok, ikke, at han har beklædt
noget Embede eller paa anden Maade været anvendt i
Statens Tjeneste, før han i 1720 blev udnævnt til den
vigtige Post som Deputeret i Generalkommissariatet,
i hvilken Stilling han forblev til sin Død. I
1724 blev han Etatsraad, i 1731 Konferensraad
og i 1736 Tilforordnet i Højesteret. 6. April
1731 blev han efter Ansøgning adlet med Navnet de
Junge. Han ejede en Tid Hovedgaardene Sonnerup og
Skullerupholm, men solgte dem efterhaanden begge,
rimeligvis tvungen dertil, da han, medens han
var i Generalkommissariatet, ses stadig at have
kæmpet med pekuniære Vanskeligheder. 1723 valgtes
han til Hovedparticipant i det vestindisk-guineiske
Kompagni og 1727 til Direktør i samme. S. de J. døde
1757. Han var 2 Gange gift: 1. med Cathrine f. de
Wissing (f. 1693 d. 1724), 2. med Else f. Bartholin
(f. 26. Marts 1701 d. 22. April 1757). Med den sidste
Hustru havde han Sønnen Caspar de J., med hvem Slægten
uddøde 1759.

A. Leigh-Smith.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free