- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
633

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juul, Esger, -1325, Ærkebisp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjælpetropper af sin danske Svoger, sluttede derimod Erik Menveds utro
Broder Christoffer sig til Hertugernes Parti, og ved hans Side
stillede nu E. J. sig. Begge vare i April 1318 i Kalmar, hvor de
indgik et fast Forbund med de svenske Hertugers Hustruer; Ærkebispen
laante Christoffer Penge og fik til Gjengjæld Halmstad Herred
i Pant. Rimeligvis fulgte de med den svenske Hær, der i Efteraaret
trængte plyndrende rundt om i Skaane, men da den danske
Konge viste sig villig til at opgive Birgers Sag, kom det i Nov.
til et Eorlig mellem ham og Svenskerne, der derved lovede ikke
mere at understøtte Christoffer og E. J. Paa ny drog nu
Ærkebispen til Tyskland, og Aaret efter lykkedes det Eriks Marsk, Ludvig
Albertsen (Eberstein, s. IV, 401), at faa Hammershus overgivet.

Da Erik Menveds Død indtraf (13. Nov. 1319), var E. J. vistnok
undervejs til Paven i Avignon, hvor vi træffe ham i Marts
1320. Kongeskiftet i Danmark maatte spaa godt for hans Sag;
Christoffer II var jo hans tidligere Forbundsfælle og havde ogsaa i
sin Haandfæstning maattet love at give Lunde Kirke dens Gods
tilbage. Paven, der i Eriks Tid havde stillet sig lidet venlig til
E. J. og bl. a. skarpt forbudt ham at huse fredløse paa sine Borge,
blev ham nu ogsaa gunstigere og beskikkede i Maj Maaned Mag.
Bernhard de Monte Valrano til som Nuntius at drage til Danmark
for at bringe Striden til Ende. I Følge med denne Udsending
vendte E. J. tilbage 1321, og det kom ogsaa ret hurtig til Udsoning
mellem ham og Kronen; ved et Forlig, sluttet 26. Avg. s. A. i
Roskilde, fastsattes, at Kongen skulde tilbagegive Ærkestolen alt
dens Gods, dog at E. J. selv erstattede Ludvig Albertsen, hvad
Udgifter han havde haft ved Besættelsen af Bornholm; til Gjengjæld
blev E. J. nu fritaget for at betale Bøden paa de 5000 Mk.
Sølv fra Erik Menveds Tid. Skjønt Ærkebispen siden kronede
baade Christoffer og hans Søn Erik (1322 eller 1324), skal hans
Forhold til Kongen dog ikke have været godt; det voldte ogsaa
Vanskeligheder at gjennemføre Forliget, i det mindste hvad
Bornholm angik, som Ludvig Albertsen ikke gjærne vilde slippe.
Imidlertid døde E. J. allerede 17. Jan. 1325 og blev begraven i
Lunde Domki rke. Som Ærkebisp var han traadt i Jacob Erlandsens
og Jens Grands Fodspor, men hans Kamp med Kronen savner
ganske den Storhed, som der var over hine Mænds, og man mærker,
at den Tid begynder, hvor Gejstligheden blev Kronens villige Støtte.

Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform. I.
Kinch, Ribe Bys Hist. I, 132 ff.

Kr. Erslev.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free