Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jürgensen, jvfr. Jørgensen - Jürgensen, Christian, 1805-60, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
osv. Strax efter sin Hjemkomst etablerede han sig
derpaa, støttet af Staten, den Reiersenske Fond og
Grev Knuth, og fra det Jüngerske Etablissement
udgik der nu en Række dygtige Instrumenter, blandt
hvilke særlig skal nævnes Ækvatorealet til den store
Kikkert i Kjøbenhavns nye Observatorium (1861) og
et lignende til Observatoriet i Lund. Det til Faget
knyttede fine Arbejde ødelagde imidlertid J.s Øjne,
og i 1868 overdrog han da sit Etablissement til
Mekanikus C. P. Jürgensen (s. ndfr.), hvorpaa han
i 1869 rejste til Udlandet, hvor han opholdt sig
til 1873, navnlig i Krain og Dresden. Da han fik
Tilbud om at overtage Bestyrelsen af Holmegaards
Glasværk, vendte han imidlertid tilbage og forestod
nu dette Værk i ii Aar (1873-84), hvorefter han har
privatiseret i Kjøbenhavn. 1867 udnævntes han til
Universitetsmekanikus og Professor. – 20. Nov. 1852
ægtede han Caroline Anna Melcher (f. 31. Okt. 1825),
Datter af Proprietær Peter Johan M. i München og
Otilia f. Seidelin. J. døde 21. Okt. 1899.
Nyrop, Bidrag t. d. danske Industris Hist. S. 118 ff.
C. Nyrop.
Jürgensen, jvfr. Jørgensen.
Jürgensen, Christian, 1805-60, Mathematiker,
Søn af kgl. Staldskriver, senere Konferensraad,
Lorentz J. og Christiane Kirstine f. Hansteen, er
født i Kjøbenhavn 19. Maj 1805. Efter i 1823 at være
bleven Student fra Metropolitanskolen og at have taget
2. Examen (med Udmærkelse) valgte han vel Juraen som
Brødstudium og tog fuldstændig juridisk Examen 1828,
hvorefter han 1828-37 var Fuldmægtig ved Søetatens
Sportelkassererembede; men ved Siden af Juraen tog
han imidlertid strax fat paa Mathematikken, først
under Degen (IV, 225) og efter dennes Død 1825 under
hans unge Efterfølger, v. Schmidten, der baade ved
sin faglige Dygtighed og ved sin alsidige Dannelse
fik en Indflydelse paa J., som denne vedblev at se
tilbage paa med Taknemmelighed. Den første Prøve,
som J. aflagde paa sin mathematiske Dygtighed, var en
Besvarelse af Universitetets Prisopgave, for hvilken
han i 1827 vandt Guldmedaillen. 1832 erhvervede
han Magistergraden for en mathematisk Afhandling om
Rækker. Denne gav Anledning til nogen Polemik med
v. Schmidtens 2 andre fremragende Disciple Fallesen
(V, 56) og Ramus, med hvilke J. endnu samme Aar efter
v. Schmidtens Død konkurrerede om Universitetets
Professorat i Mathematik. Dette blev vel givet til
Ramus; men J. blev kort efter dels ansat som Lector
matheseos ved Søetaten (1833), en Plads, som han, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
