Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgen (Georg), 1653-1708, Prins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et helt Aar og havde god Lejlighed til at se Ludvig XIV og hans
Hof paa nært Hold. Efter et kort Besøg i England gik Rejsen til
Italien, hvor der gjordes længere Ophold i Rom og Venedig. I
sidstnævnte By modtog Prinsen Underretning om sin Faders Død
og skyndte sig nu hjem gjennem Tyskland.
Ved testamentarisk Disposition af 14. Nov. 1665 havde Kong
Frederik III fastsat, at Prins J. efter hans Død skulde have Vordingborg
Amt som Len paa Livstid med Hovedgaardene Beldringe og
Lekkende samt en aarlig Livrente af 30000 Dlr. og en Kapital paa
300000 Dlr. Prins J. synes ogsaa en kort Tid at have haft
Hovedgaarden Frydendal, indtil denne mageskiftedes til Christoffer
Parsberg for Jungshoved, hvilken Gaard Prinsen saa fik. Ved sin
Hjemkomst overtog Prinsen strax Vordingborg, og da der ikke
fandtes nogen passende Bolig, opførtes der i Aarene 1671-73 et
Jagtslot i italiensk Stil, det saakaldte «Prins Jørgens Slot».
Derimod trak Udbetalingen af de 300000 Dlr. længe ud. 1681 fik
Prinsen i Betaling en Fordring paa Hertug Christian Albrecht af
Gottorp, og Hertugen gav ham Pant i Femern; da Pengene endnu
ikke vare betalte 1683, satte Kong Christian V sin Broder i virkelig
Besiddelse af Femern, hvilket gav Anledning til en Række Stridigheder,
der først endtes ved Forliget i Altona 1689, hvori England
og Holland paatoge sig at betale Prinsen Pengene.
Prins J. var, medens der byggedes paa Vordingborg, igjen
rejst til Udlandet i Foraaret 1672 for at sætte sig ind i Krigskunsten
ved de franske og tyske Hære og for at besøge sine 2 Søstre, der
vare gifte med Kurprinserne af Sachsen og Pfalz. 1673 vendte han
hjem, og kort efter blev der pludselig Udsigt for ham til at vinde
en Krone. I Polen var nemlig Kong Michael død 30. Okt. 1673,
og den danske Resident i Danzig meldte strax, at Prins J. var paa
Tale i Polen som Kandidat til Tronen; han kunde ogsaa være et
passende Parti for Forgængerens 21aarige Enke, en Søster til Kejser
Leopold af Østerrig. Ophavsmanden til denne Plan viste sig at
være en danskfødt Mand, Johan Nicolai Krondahl, der var
Hofjuveler hos Enkedronningen. Han kom kort efter til Hamborg og
satte sig i Forbindelse med den danske Regering, der dog i
Begyndelsen nærede store Betænkeligheder ved Sagen. Enkedronning
Sophie Amalie drev imidlertid ivrig paa, og da man ogsaa fra
anden Side fik Bekræftelse paa, at der baade ved det polske Hof
og hos Adel og Prælater virkelig var Stemning for Prinsens Valg,
sendtes Christoffer Sehested i Jan. 1674 til Polen for nærmere at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
