- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
17

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgen (Georg), 1653-1708, Prins

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mellemkomst. Strax efter Brylluppet maatte hele Prinsens danske
Hofstat vende hjem; Christian Sigfred Plessen, der havde været
Prins J.s Overkæmmerér siden 1677, vedblev dog at staa i privat
Tjenesteforhold til ham som Bestyrer af hans Godser i Danmark
og at være hans betroede Raadgiver. Hans Besøg i England vakte
dog stor Jalousi, og Hertugen af York skrev endog en Gang, da
Plessen rejste hjem, til Danmark for at forhindre, at han nogen
Sinde mere kom til England. Man mistænkte ogsaa en Tid Prins
J. for at nære katholske Tilbøjeligheder. Da Vilhelm af Oranien
landede i England 1688, fulgte Prins J. i nogen Tid den kongelige
Hær, men flygtede siden om Natten fra Kong Jacob og sluttede
sig til Oranieren, skjønt den danske Gesandt opbød al sin
Indflydelse for at forhindre det. Baade Prins J. og hans Gemalinde
vare allerede den Gang fuldstændig under den senere Hertug
af Marlboroughs og hans Hustrus Indflydelse, og denne i Forening
med Kong Jacobs haabløse Stilling vandt Sejer over deres Betænkeligheder.
Prins J.s Færd ved denne Lejlighed vakte nogen
Misstemning hos Christian V, men ved Plessens Mellemkomst hævedes
denne dog, særlig da Danmark kort efter sluttede sig til det
engelsk-hollandske Parti. Som Belønning for sin Tilslutning til
Revolutionen udnævntes Prins J. 1689 til Hertug af Cumberland,
Jarl af Kendal og Baron af Ockingham, og hans Gemalindes
Apanage forhøjedes. Forholdet mellem de 2 Svogre og deres Gemalinder
blev dog snart meget køligt. Trods gjentagne Anmodninger
fik Prins J. ingen militær Stilling, og da Lord og Lady Marlborough
1692 forvistes fra det engelske Hof, og Prinsessen ikke vilde afskedige
Lady Marlborough, der var hendes Hofmesterinde, maatte hun og
Prins J. ogsaa forlade Hoffet. Efter Dronning Maries Død 1694
blev Forholdet dog noget bedre. Ved sin Tronbestigelse 1702 søgte
Dronning Anna at skaffe sin Gemal Kongetitelen, men det
mislykkedes; derimod fik han en rigelig Apanage og udnævntes af
Dronningen til Generalissimus over Hæren og til Storadmiral. Det
var dog kun tomme Titler uden reel Magt; den virkelige
Kommando over Hæren førtes af Marlborough, og et Admiralitetsraad
styrede i Prinsens Navn Flaadens Anliggender.

Prins J. levede overordentlig lykkelig med sin Gemalinde, der
med stor Omhu plejede ham under hans mange Sygdomme. En
stor Sorg for dem var det, at alle deres mange Børn døde, i
Regelen strax efter Fødselen. Prins J., der i sine senere Aar led
meget af Asthma og Vattersot, døde 8. Nov. (11. St.) 1708 i Kensington.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free