- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
24

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Bendt Søborg, 1815-88, Landøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Videnskabernes Selskab udsatte Præmie for Besvarelsen af Opgaven:
«Nøjagtig Beskrivelse af de i Danmarks forskjellige Dele anvendte
Methoder til Tørvens Forkulling saa vel som en Sammenligning af
Produkternes Mængde, Beskaffenhed og Omkostninger», og det blev
da overdraget ham at undervise i Ostefabrikationen paa Sørupgaard
og Ledreborg.

Spørgsmaalet om en Ordning af den theoretiske Landbrugsundervisning
var paa disse Tider aktuelt. Olufsen og Begtrup
(II, 38) havde fra Aarhundredets Begyndelse holdt landøkonomiske
Forelæsninger ved Universitetet; disse vare imidlertid standsede ved
Begtrups Død 1841, men fremragende Mænd som H. C. Ørsted,
Forchhammer og Collin vare levende interesserede i atter at faa
dem i Gang, og J. – hvis Interesse for den landøkonomiske
Undervisning nu var vakt – uddannede sig da paa Opfordring af
disse Mænd som Agronom. 1844 begyndte J. «den store landøkonomiske
Studierejse», der i kommende Aar saa "ofte omtaltes i hans
Forelæsninger. Først undersøgtes Hjemlandets Landbrug, det næste
Aar stævnede han syd paa; længst opholdt han sig paa Landbrugsakademiet
Eldena ved Greifswald, medens der gjordes et kortere
Studieophold hos den store Banebryder Liebig i Giessen og paa
Hohenheim. I Paris studerede han om Vinteren 1845. Det næste
Aar gjennemrejstes vide Egne af Tyskland, Schweits, Holland og
Belgien, medens Rejsen afsluttedes 1847 med Besøg i Storbritannien
og Irland.

J. havde ikke blot kastet sig over det theoretiske Studium,
særlig Agrikulturkemien, og Landbrugets tekniske Forhold, men
han havde ogsaa grundig sat sig ind i de landøkonomiske Skolers
Organisation, og ved sin Hjemkomst var han da saa at sige
selvskrevet Medlem af den Kommission, som 1847 nedsattes i
Anledning af Forhandlingerne om Oprettelsen af en Højskole i Sorø,
der særlig skulde tage Sigte paa at meddele Undervisning, der
tjente til det borgerlige Livs Fremme. Med Christian VIII’s Død
og Krigens Udbrud faldt imidlertid Planen; som frivillig meldte J.
sig ved Fanen, han afgik som Underofficer til Hæren paa Als,
avancerede til Sekondlieutenant, men permitteredes i Nov. under
den 7 Maaneders Vaabenhvile, og hans Krigerbane var dermed
afsluttet. Man var i visse Kredse misfornøjet med, at J., paa hvis
Uddannelse der var ofret saa meget, var gaaet med i Krigen; man
ønskede ham knyttet til regelmæssige Forelæsninger, og i
Begyndelsen af 1849 holdt han da med Landhusholdningsselskabets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:16 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free