- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
26

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Bendt Søborg, 1815-88, Landøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ind- og Udland havde han erhvervet sig et Fond af solide
Kundskaber og en Erfaring, som han længe kunde øse af. Han var
en over for de praktiske Krav forstaaende, ædruelig Theoretiker,
der undgik alle løse Hypotheser; til sin Lærergjerning nærede han
stor Kjærlighed, han forstod at vinde Indgang for sin Undervisning
hos de unge Mænd, der fra den praktiske Virksomhed under Guds
aabne Himmel søgte ind til Højskolens Avditorier; med Tillid og
Forstaaelse lyttede de til hans Ord, og der udviklede sig ofte
mellem Lærer og Elev et Hengivenhedsforhold, der varede for stedse.
Men J.s Virksomhed ved Landbohøjskolen havde ogsaa sin Revers:
han var ikke nogen perfektibel Natur, han levede saa at sige paa
det en Gang erhvervede Kundskabsfond som paa en Kapital, der
ikke fornyes, og efterhaanden som Udviklingen skred frem, og den
landøkonomiske Videnskab specialiserede sig, blev J.s Undervisning
forældet, og der hengik længere Tid, end ønskeligt var, inden hans
omfattende Fag deltes i enkelte Grene, og Undervisningen gik over til unge Kræfter.

1855 valgtes J. til at være en af Landhusholdningsselskabets
3 Præsidenter, og 9 Gange gjenvalgtes han, til han i Efteraaret
1883 frabad sig Valg. I en Aarrække havde han til Kolleger i
Præsidiet Etatsraad E. Tesdorpf (fra 1860) og Grev Holstein-Holsteinborg
(VIII, 49), og under disse 3 Mænds Avspicier undergik
det gamle Selskab en Foryngelsesproces, der atter bragte det i
levende Rapport til Landbruget. Og skyldtes det end Holsteins
og først og fremmest Tesdorpfs Initiativ, at Selskabet tog nye
Opgaver op, havde J. med sin ædruelige Natur og sin medfødte bonsens
Æren for, at de bleve gjennemførte paa en solid Maade.
Han har dog ogsaa fremfor nogen anden knyttet sit Navn til
enkelte Foranstaltninger i Selskabets Historie: ham var det, der
(1857) bragte den Foredragsvirksomhed i Gang i Selskabet, der
fortsættes den Dag i Dag, og ved hvilken Videnskabens Lys ofte og
paa udmærket Maade er kastet ind over Landbruget, og det var
hans Initiativ og Udholdenhed det skyldtes, at Selskabet uddannede
og ansatte en Mælkerikonsulent, – at altsaa Professor Segelcke
optog sin for Danmarks Mælkeridrift epokegjørende Virksomhed.
Var J.s Gjerning i Landhusholdningsselskabets Tjeneste i lange
Tider saaledes særdeles fortjenstfuld, gik det dog til sidst her som
ved Højskolen, at han blev for længe paa sin Plads, og hans
stærkt konservative Naturel lagde i de senere Aar en lovlig stærk
Hemsko paa Selskabets Initiativ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free