- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
27

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Bendt Søborg, 1815-88, Landøkonom - Jørgensen, Carl Thorvald, f. 1819, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fra 1853—66 var J. Redaktør af «Tidsskrift
for Landøkonomi» i Forening med J. C. Hald
(VI, 491). Han skrev vel en Del Afhandlinger til
Tidsskriftet, i 12 Aar saaledes de af ham paabegyndte
Agerdyrkningsberetninger, men hans Lyst til at bruge
Pennen var for øvrigt ikke stor, og næppe nogen
af hans Afhandlinger ejer større videnskabelig
Værdi. Og dog hævede hans Redaktørvirksomhed i
høj Grad Tidsskriftets Niveau, han udvidede det
betydelig, og han bevægede en Kreds, navnlig af yngre
Videnskabsmænd, til at skrive deri, saa Tidsskriftet
ved hans Bestræbelser blev det Kildeskrift, det stadig
er vedblevet at være.

J.s Stilling, først ved Læreanstalten, senere i
Landhusholdningsselskabet og ved Landbohøjskolen,
førte naturlig med sig, at der ogsaa paa andre
Omraader inden for Landbruget blev lagt Beslag
paa ham. Han var Dommer ved Landmandsmøder og
Udstillinger, Regeringens tilsynshavende ved flere
af de offentlig understøttede Landbrugsskoler og
dens delegerede ved Udstillingerne i London 1851 og
1862, i Paris 1856 og 1878. I de yngre Aar var han
jævnlig ude paa Foredragsrejser, og 1853 begyndte
han med offentlig Understøttelse sine regelmæssige,
velbekjendte Ferierejser, der bragte ham i Forbindelse
med saa mange Landmænd. Og endelig kan det nævnes,
at han 1868—79 var Formand for Kjøbenhavns Amts
Landboforening. Ved denne Virksomhed erhvervede han
sig mange Venner, og den Kritik, der ofte i tidligere
Dage havde mødt ham, navnlig fra Praktikernes Side,
forstummede efterhaanden og afløstes af Hengivenhed
og Veneration, affødt af hans brave Personlighed
og Forstaaelsen af, at han i væsentlig Grad havde
bidraget til i vide Kredse af Landbefolkningen at
sprede den Oplysning, paa hvilken Nutidslandbrugets
Udvikling er baseret.

J. fik Professortitelen 1852. Han udnævntes til
Kommandør af Danebrog af 2. Grad 1880 og af 1. Grad
1886. Han døde ugift 7. Dec. 1888.

Tidsskrift f. Landøk. 5. R. VII.
Ugeskrift f. Landmænd 1888, II.
Vort Landbrug 1888.
Landmandsblade 1888.
Illustr. Tid. XXX, Nr. 11.
Hjemmet 1879, Nr. 2.
Landbrugs-Ordbogen III.
Erslew, Forf. Lex.

H. Hertel.

Jørgensen, Carl Thorvald, 1819—1902, Officer.
J. er født 21. Jan. 1819 i Frederikshavn, hvor hans
Fader, Kancellisekretær Hans Jacob J. (f. 1784
d. 1819), var By- og Herredsfoged; hans Moder
var Grethe Marie f. Landt (f. 1794 d. 1846). Han
indtraadte i Landkadetkorpset i 1832 og blev i 1837
Sekondlieutenant à la suite ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free