- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
32

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Henriette Nicoline Thomasine, 1791-1847, Skuespillerinde - Jørgensen, Jakob Kristian Konrad, f. 1849, Bogtrykker og Redaktør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magdelone i «Julestuen» og Goneril i «Kong Lear» – skulde vise,
hvor omfattende hendes Talent var. Der fandtes saa at sige ikke
det Fag, hvori hun ikke var i Stand til at gjøre Fyldest; hun, der
den ene Aften spillede Dronning Elisabeth i «Maria Stuart» med
sand kongelig Højhed, kunde Aftenen derpaa opvise et Lune saa
bredt, saa fyldigt og saftfuldt, at hun endnu i mange komiske
Roller – Madam Rust i «Sparekassen» exempelvis – staar som
uovertruffen paa den danske Skueplads. Af hendes stærkt vexlende
Repertoire kan nævnes: 1816 Fru Møenstrup i «Dyveke», 1817 Lady
Milford i «Kabale og Kjærlighed», 1818 Birgitte i «Røverborgen»,
1820 Dronning Bera i «Hagbarth og Signe», 1821 Nille i «Erasmus
Montanus», Philocyne i «Melampe», 1822 Lady Sneerwell i
«Bagtalelsens Skole», 1825 Lady Macbeth, 1826 Frk. Trumfmeier i
«Aprilsnarrene», Thusnelda i «Stærkodder», 1828 Grethe i «Kjærlighed uden
Strømper», 1829 Dronningen i «Hamlet», 1832 Magdelone i «Det lykkelige
Skibbrud», 1833 Deborah i «Tordenskjold», Ragnhild i «Dronning
Margareta)), 1834 Baronesse Pelikan i «Kjærlighed ved Hoffet»,
1837 Fru Guldborg i «Svend Dyrings Hus», 1839 Morgiane i «Aladdin»,
1843 Fru Bittermandel i «Aprilsnarrene». Allerede i Begyndelsen
af Fyrrerne begyndte hun at tale om at trække sig tilbage fra
Scenen, thi hvad hun mindst af alt vilde, var at overleve sig selv.
Maaske anede hun allerede den Gang, at hun bar paa den Sygdom,
der 17. Nov. 1847 skulde lægge hende i Graven. Hun optraadte
sidste Gang 26. Juni 1845 som Else Skolemesters i «Barselstuen».
I hende mistede den danske Skueplads ikke blot en Kunstnerinde
af allerførste Rang, men en Kvinde, der ved sin sjældne Intelligens,
sit ædle Hjærte og sin uplettede Karakter var høj agtet og elsket af alle.

Edgar Collin.


Jørgensen, Jakob Kristian Konrad, f. 1849, Bogtrykker og Redaktør.
Konr. J., født 26. Marts 1849 i Rostrup ved Mariager,
Søn af Skolelærer Peter Michael J. (f. 1813 d. 1878) og Karen
Kirstine f. Jensen (f. 1815 d. 1884), besøgte 1866-67 K. Kolds
Højskole i Dalby og var derefter et Aars Tid Friskolelærer i Maale
ved Kjærteminde. 1868-69 gik han paa Askov Højskole, blev
derefter Lærer ved denne og styrede desuden en Friskole sammesteds
indtil 1874. J. var nu i 2 Aar Redaktør af «Kolding Folkeblad»
og grundlagde i April 1876 Ugeskriftet «Højskolebladet», som
han siden har udgivet og til Dels redigeret, og som har vundet
en stor Udbredelse. 1878 indrettede han et selvstændigt Bogtrykkeri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free