- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
39

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Peter Nicolai, 1805-50, Forfatter - Jørgensen, Sophus Mads, f. 1837, Kemiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Jørgensen, Peter Nicolai, 1805-50, Forfatter,
er født i Kjøbenhavn 24. Febr. 1805. I Græbes Officin lærte han
Bogtrykkerkunsten og fik 1829 Bevilling til at maatte etablere sig som
Bogtrykker i Hovedstaden næste Aar. Han døde i Kjøbenhavn 13. Maj
1850. – J. hører til de ditterære Bogtrykkere», som Danmark lige
fra Christiern Pedersens Dage har haft ikke faa af. Hvad han skrev,
var harmløse Ubetydeligheder – mest af humoristisk Natur –, og
i en Tid, hvor Vittighedsblade, Revueviser og komiske Kalendere
vare noget næsten ukjendt, vandt hans Monologer («Bonden i det
russiske Dampbad», «Bonden og Hydro-Oxygen-Gas-Mikroskopet»,
«Bonden i Tivoli» o. fl.) et stort og taknemmeligt Publikum.

Sophus Bauditz.


Jørgensen, Sophus Mads, f. 1837, Kemiker.
J. er Søn af Skræddermester Jens J. og Caroline f. Grønning og er født i
Slagelse 4. Juli 1837. I 1847 blev han optaget i sin Fødebys lærde
Skole, men 1852 overflyttedes han til Sorø Akademi. Hans Lyst
til Studeringer og boglig Syssel blev allerede tidlig vakt ved
Paavirkningen af hans Svoger Realskolelærer C. Chr. Carlsen og
Søster (Institutbestyrerinde i Slagelse) og ved Omgangen i deres
Hus. Opholdet i Sorø Skole, der var i Besiddelse af flere fortrinlige
Lærere, navnlig i Naturfagene, virkede yderligere fremmende
paa denne Lyst. I 1857 blev J. Student fra Sorø. I sin Studietid
havde han Regensen, Kommunitetet og senere det Smithske
Stipendium. Han kastede sig strax over Studiet af den rent
videnskabelige Side af Kemien og var den første her hjemme, der tog
Magisterkonferensen i Kemi (1863). I 1864 vikarierede han som
Assistent paa Universitetslaboratoriet og studerede og manuducerede
de følgende Aar, indtil han 1867 blev Bestyrer af den polytekniske
Læreanstalts kemiske Laboratorium efter Jul. Thomsen. I 1869
fremkom J.s Doktordisputats: «Overjodiderne af Alkaloiderne», og
2 Aar senere blev han Lektor i Kemi ved Universitetet. Samme
Aar (10. Nov: 1871) ægtede han Louise Wellman, Datter af afdøde
Divisionskvartermester ved Holmen Chr. W. og Marie f. Gleerup.
1887 blev J. udnævnt til Professor i Kemi ved Universitetet (med
Anciennitet fra 1871), og 1892 fik han Fribolig paa den nye
polytekniske Læreanstalt. – J.s store Arbejdsdygtighed, logiske Sans
og omfattende Viden inden for hans Fags Omraade have i høj Grad
været tagne i Brug af det offentlige ved mangfoldige Tillidshverv.
Allerede 1870 blev han af Finansministeriet udnævnt til Medlem af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free