Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund, Hans Vilhelm, 1818-85, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfatteren; trods det forfejlede i Digtets Sammensætning og trods
det, at dets Aand er uadækvat med dets Stof, er her Oprindelighed,
Flugt og Kraft, virkelig Storhed og Skjønhed, og der er megen
Dygtighed i Versslyngningen. Digtets Opgave er at vise, hvorledes
Lysten til jordisk Hæder styrter det begavede Menneske i Fordærvelse;
men med rette blev der gjort opmærksom paa, at denne
Anskuelse er fremmed for den hedenske Livsbetragtning. Pressen
forbigik næsten ganske dette Arbejdes Fremkomst. – Med «Fabler
og blandede Digte» (1844) trængte K. langt mere igjennem. I
Bladpressen fik han omtrent lutter Ros, og det var navnlig P. L.
Møller, der i en længere Afhandling ydede ham stærk Anerkjendelse.
Da han i Slutningen af 1844 sammen med J. Th. Lundbye
udgiver «Fabler for Børn», bliver der ham mindre Ros til Del;
men det gaar rigtignok ogsaa ud over Lundbye. I de følgende
Aar producerede han ikke meget; han skrev nogle Anmeldelser af
Kunstudstillinger og udkastede sammen med Poul Chievitz Planen
til «En Fortid»; end videre udgav han fra 1845-47 sammen med
J. C. Gerson «Maanedsskrift for Børn», hvori han skrev forskjellige
Stykker i Prosa og Digte som «Den firbenede Gadestryger» (Proletar),
«Bjørnen som Rytter», «Nisserne paa Vandring», «I Staden og
paa Landet» osv. – Hans pekuniære Existensmidler vare ringe;
dels støttedes han af Christian VIII, dels af Grev Moltke-Bregentved
og sin Ven Kapitajn Fr. Schack, i hvis Hjem paa Christianshavns
Kaserne han om Vinteren havde Ophold. Christian VIII vilde
gjærne have benyttet K. til i Pressen at virke for hans Sag; men
da dette ikke vilde lykkes, trak Kongen sig tilbage fra ham. K.
vilde aldrig træde i noget Partis Tjeneste; han holdt i disse Aar
Omgang med Folk som Hostrup, P. L. Møller, Kr. Arentzen, J. P.
Grüne, Dr. Dampe og M. Goldschmidt, hvilken sidste ofte befrugtedes
af K.s mundtlig fremsatte Ideer, hvorfor Vennerne kaldte K. for
«Goldschmidts Jordemoder». Han var fremdeles meget optagen
af Grundtvig.
Saa kom 1848! Paa mange Maader greb Tidsaanden ham,
og han skrev forskjellige patriotiske Digte. I 1849 blev han ansat
som Hjælpeintendant, ved Armeen, og i denne Egenskab deltog
han i Ryes Tilbagetog i Jylland. I 1850 opholdt han sig som
Ambulanceforvalter mest i Kolding. Efter Krigen maatte han for
at skaffe sig Existensmidler tage Plads som Huslærer hos Gaardejer
Larsens Enke paa Nordskov, nær Odins Høj ved Hellebæk,
hvor han førte et meget ensomt Liv blandt Mennesker, der end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
