- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
49

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund, Hans Vilhelm, 1818-85, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

snart, at det ikke var let at lære dem at kjende. Han troede paa
Menneskenaturen, selv i dens dybeste Fornedrelse, og behandlede
alle med stor Omhu, «med koldt Hoved, men varmt Hjærte».
Tappert kæmpede han for Cellesystemet og havde paa flere
Omraader haarde Kampe at bestaa for at gjennemføre sine
Principper. Fangerne fik han i Tale, vandt deres Tillid og erhvervede
sig mange Venner iblandt dem. Det var et strængt, selvoptugtende
Liv, han førte der, flere Gange gjennemgik han heftige Sygdomme
– Blodgang, Kopper –, og hans Legeme svækkedes derved.
Oplivelse og Styrke hentede han paa sine ugentlige Besøg hos
Aandsfrænder i Hovedstaden og ved en større Rejse, som det
Anckerske Stipendium bragte ham i Stand til at gjøre (1863), og
paa hvilken han besøgte Stockholm, Schweits, Frankrig, London og
Tyskland; den digteriske Frugt heraf var «Rejsetummel». Han
siger ensteds: «Jeg er Menneske mer, end jeg er Digter», og det
hørte ogsaa til de store Undtagelser, at han paa Vridsløselille skrev
Vers. Imod Slutningen af sit Ophold der ude forfattede han Dramaet
«Fulvia» (1875), nvis skjønne Enkeltheder og klassiske Aand
alligevel ikke kunne dølge, at hans Begavelse gik i anden Retning
end det dramatiske. 2 Aar efter udsendte han, ogsaa der fra, sin
fortrinlige Digtsamling «En Eftervaar» (4. Opl. 1889). Imellem denne
og «Et Foraar» laa hele hans lange Fængselsperiode; Fastheden,
Sikkerheden, Viljekraften, Kortheden, det fuldmodne og optøjlede
i den nye Samling bære Præget deraf. Ligesom i «Fulvia»
kæmper han her for Resignationen og Kompromiset. Versene ere
mejslede af en Billedhugger. Snart efter omarbejdede han «Fulvia»,
saa det nu kunde opføres paa det kongl. Theater, hvor det længe
har holdt sig paa Repertoiret og vundet betydelig Anerkjendelse.
– Bemærkelig er dernæst den Sangerkrig, han førte mod den nye
Digtnings Repræsentanter Schandorph og Drachmann. Af yderste
Evne forfægtede K. Idealitetens Sag, og Kvintessensen af hans
Mening kan siges at rummes i disse hans Ord:

         Ildtilbederne af Realiteten
         dem rammer jeg lige i Planeten.

Han ender med i klare Ord at skrive sig ind blandt Kristendommens
Tilhængere.

Paa samme Tid som han fører denne Strid, og netop som
«Fulvia» skal opføres, bryder han (i Marts 1881) efter 21 Aars
Arbejde paa Vridsløselille op der fra for at søge den Hvile, hans
Legeme saa haardt trængte til. Med en Pension paa 1500 Kr.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free