- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
51

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund, Peter Erasmus Kristian, f. 1844, nordisk Filolog - Kaarsberg, Hans Sophus, f. 1854, Læge og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sagaerne omtalte Lokaliteter. Hovedresultatet af Rejsen blev det
monumentale Værk «Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse
af Island» I-II (1877-82), hvis 2. Binds 1. Hæfte (Nordfjerdingen)
han 1879 forsvarede for den filosofiske Doktorgrad. Det antikvariske
Udbytte af sin Islandsrejse nedlagde K. især i Afhandlingen
«Islands Fortidslevninger» («Aarb. f. nord. Oldkynd.» 1882). – Efter
i nogle Aar (fra 1875) at have virket som Lærer (Adjunkt 1880) ved
Metropolitanskolen opgav K. denne Stilling 1883 for at tiltræde den
nyoprettede Post som Bibliothekar ved den Arnamagnæanske
Haandskriftsamling, i hvilken Egenskab han udarbejdede den udførlige
og nøjagtige Katalog over denne Samling (I-II, 1888-94). Sit
fremragende Kjendskab til gamle islandske Haandskrifter har K.
fremdeles lagt for Dagen ved Udgaverne af «Fljótsdoela hin meiri»
(1883) og «Laxdæla saga» (1889-91) – af den sidste er en tysk
kommenteret Udgave under Trykning –, og endelig har han i
flere mindre Afhandlinger (især i «Aarb. f. nord. Oldkynd.» 1870
og H. Pauls «Grundriss der german. Philologie», Afsnittet «Sitte:
Skandinav. Verhältnisse», 1890) behandlet Æmner vedrørende Islands
Kulturliv under Sagatiden. – K. er Sekretær i Samfundet til
Udgivelse af gammel nordisk Litteratur siden dets Stiftelse (1879) og i
det kongl. nordiske Oldskriftselskabs Oldskriftafdeling (fra 1891).

Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer. Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm I-II.

Verner Dahlerup.


Kaarsberg, Hans Sophus, f. 1854, Læge og Forfatter.
K. er Søn af Sognepræst Hans Berlin K. og Emma Elise Charlotte Hilda
f. Reumert og blev født i Græse 26. Jan. 1854. Efter at være
bleven Student fra Herlufsholm i 1873 tog han i 1880 medicinsk
Examen og nedsatte sig s. A. som praktiserende Læge i Skjelby
ved Næstved. I Efteraaret 1882 blev han Kandidat paa Kommunehospitalet
og foretog i 1883 en Rejse til Tyskland og Østerrig-Ungarn
for at studere Kirurgi og Gynækologi. 1886 flyttede han til
Glumsø. I 1889 blev han Dr. med. Foruden flere mindre
Studierejser har han med offentlig Understøttelse gjort 2 større Rejser
for at studere de nosologiske og fysiske Forhold hos nogle af de
af Kulturen uberørte Folkeslag. Den første Rejse (i 1890) gik
gjennem Middelhavet over Konstantinopel og Tiflis til Kalmukhorderne
paa de kirgisiske Stepper og den anden (i 1894) til Lapperne i den
svenske Lapmark. – K. har udfoldet en betydelig litterær Virksomhed
i forskjellige Retninger. Foruden sin Doktordisputats har han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free