Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Frederik Julius, 1758-1827, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Generalavditør og Deputeret i det norske Generalitets-
og Kommissariatskollegium. Fra 1795-1802 beklædte K. Stillingen som Stiftamtmand
over Akershus Stift. I dette Tidsrum, da Kysterne sattes i
Forsvarsstand mod den britiske Sømagt, var K. fra 1801-2 Medlem
af det norske Feltkommissariat, der skulde besørge Troppernes
Forplejning, Indkvartering og Fordeling. Skjønt juridisk
Embedsmand bevarede K. sin militære Interesse usvækket. Med Iver
medvirkede han til Organisationen af en Borgervæbning langs det
sydlige Norges Kyst. Han rejste som Stiftamtmand rundt og holdt
Mønstring over Korpserne, hvis Uniform han selv anlagde, og han
tilskyndede Borgerne til at danne Skydeselskaber. Ved denne
militære Iver satte K. sig fast i Kronprinsens Gunst, hvad der ses
deraf, at Kronprinsen i sin Korrespondance med ham undertegnede
sig som hans «særdeles hengivne».
Efter at K. saaledes i et Tidsrum af 19 Aar successive havde
beklædt de ovenanførte Stillinger, og efter at han havde levet sig
fuldstændig ind i Christiania sociale Forhold og var bleven en
Omgangsven af de anseteste Familier, f. Ex. Anker, Collett osv.,
kaldtes han 1802 ned til Danmark, i det han udnævntes til
Justitiarius i Højesteret. 1804 skiftede K. atter Stilling, i det han blev
Præsident for det danske Kancelli, under hvilket Bestyrelsen
af Justits- og Politivæsenet samt Kirke- og Folkeskolevæsenet henhørte.
I den første Periode af K.s Virksomhed som Kancellipræsident fandt
ikke nogen større Reform Sted, da Regeringens hele Kraft blev
beslaglagt af den Krig, hvori Rigerne droges ind efter Kjøbenhavns
Bombardement 1807, først med England, senere ogsaa med Sverige.
Da Svenskerne efter Gustav IV Adolfs Afsættelse i Marts 1809
vilde vælge den kommanderende General i Norge, Prins Christian
August af Augustenborg til Tronfølger, og da Frederik VI selv
optraadte som Kandidat til Tronfølgen, ønskede han under denne
ejendommelige Situation at have en Mand, der var ham trofast
hengiven, i Norge. 11. April 1809 udnævntes da K. til Medlem
af Regeringskommissionen i Norge og til midlertidig Stiftsbefalingsmand
over Akershus Stift og Amtmand over Akershus Amt. Kort
efter blev han tillige Præses for den norske Overkriminalret. Mellem
K. og Prins Christian August indtraadte et spændt Forhold, der
snart gik over til Fjendskab. K. misbilligede Prinsens Krigsførelse
som kommanderende General og kunde ikke forsone sig med hans
Valg til svensk Tronfølger, da han ønskede, at Sveriges Krone
eventuelt skulde tilfalde Frederik VI. I Følge et udbredt Rygte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
