Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Mogens, 1576-1656, til Støvringgaard, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Lensmand her synes han at have udfoldet en ikke ringe
Virksomhed og tog sig særlig af den forfaldne Mariager Kirkes Istandsættelse.
1615 var han bleven Oberst for det jyske Regiment. I
Marts 1624 udnævntes han til Rigsraad; s. A. sendtes han til
Bützow i Meklenborg for at overvære Kongens Broder Hertug
Ulriks Bisættelse og ledsagede i Sept. s. A. Christian IV til
Gulland. Under Kejserkrigen fik han i Jan. 1626 Stillingen som
Krigs-kommissær, sendtes i Marts s. A. til Brunsvig og kaldtes ogsaa i
Sommeren 1627 til Krigsskuepladsen i Nordtyskland. Ved sin Hjemkomst
fandt han sit Len meget forarmet, snart fulgte den kejserlige
Invasion, og han flygtede til Marstrand. Efter Freden i Lybek fik
han det Hverv at undersøge Forholdene i Jylland, men 1631
ombyttede han Mariager Len med det store Nyborg Len og regnedes
fra da af til de fynske Raader. 1633 opnaaede han Værdighed
som Ridder, var senere under Svenskekrigen mellem de Kommissarier,
der havde den højeste Inspektion over Fyn, og forhandlede
i Maj 1645 sammen med Rigsmarsken Anders Bille med Provinsens
Adel om Bevilling af en Hovedskat. Den Vrede, som Nægtelsen
af denne nedkaldte fra Kongens Side over Anders Billes Hoved,
synes dog ikke at have ramt K.; men nogen fremtrædende politisk
Rolle har han næppe spillet i den følgende Tid.
Derimod har han i det hele udfoldet en betydelig Virksomhed
som Godsejer; han vidste at samle de fleste af sin Slægts
Ejendomme paa sin Haand, afkjøbte sin Broder Niels Støvringgaard og
opførte 1622-23 Hovedbygningen der, skaffede sig tillige
Enebesiddelsen af Hemmestrup, til hvilken Gaard han samlede Bøndergodset,
ejede desuden Gudumlund og flere andre Gaarde i Jylland
og paa Fyn. Som Lensmand paa Nyborg viste han Iver for at
forbedre Avlingen til Ladegaarden, men lod det gaa ud over
Bønderne paa en haard Maade. Efter hans egne Udtalelser straffede
han de jordegne Gaardmænd med Hensættelse i Taarnet eller anden
Revselse, paalagde dem imod vanlig Skik Tærskning og forøgede
Gjæsteripenge og Ægter; sin Opfattelse udtalte han med de Ord,
at hvis Bønderne fik Frihed til efter egen Vilje at sige nej til, hvad
der befaledes dem med Hensyn til Avlingen til Ladegaarden, vilde
ingen Lensmand kunne faa den dreven. Hans Fremfærd gav
Anledning til en Række Klager fra Bønderne lige fra 1649-56.
5. Okt. 1606 havde han ægtet Sidsel Friis, en Søster til Kansleren
Christian F. til Kragerup; hun døde 7. Juni 1646; han selv oplevede
den høje Alder af 80 Aar, i det han først døde 3. Nov. 1656.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. II, 343 ff.
J. A. Fridericia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
