Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Niels, 1534-94, til Taarupgaard, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han spaaede, at der i Tiden vilde blive en mærkelig Mand af ham.
Den Færdighed i at tale og skrive Latin, som K. medbragte fra
Skolen, udvikledes end mere; han fik en vis Grad af theologisk
Dannelse, gjordes bekjendt med Udtog af Verdens- og Fædrelandshistorien
samt begyndte paa ethiske og juridiske Studier. At han
skjønnede paa den Vejledning, Hemmingsen havde givet ham, fik
han i sit følgende Liv rigelig Lejlighed til at vise, og han bevarede
altid et trofast Vennesind mod sin gamle Lærer, ogsaa efter at
denne var kommen i Ugunst paa de højeste Steder og var bleven
haardt ramt af Modgang.
Efter 4 Aars Ophold i Hemmingsens Hus var det N. K.s Ønske
at drage til fremmede Højskoler. Først besøgte han sin Hjemstavn,
hvor han siden Farbroderens Død rimeligvis var Ejer af Taarupgaard.
Under Overrejsen til Lybek strandede Skibet, der førte
ham, paa Femerns Kyst, og han bjærgede kun med Møje Livet.
I Maj 1554 blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor han blev
en af Melanchthons flittige Tilhørere. Ogsaa her tildrog han sig
Opmærksomhed ved sin fortrinlige Begavelse. Senere studerede
han i Frankfurt ved Oderen og i Løwen. Fra sidstnævnte Sted,
hvor han dvælede en Tid lang, gjorde han en Udflugt til Krigsskuepladsen,
da de franske og spanske Hære stode i Vaaben mod
hinanden ved St. Quentin (1557). Endelig vendte han tilbage til
Fædrelandet, rigere udstyret med Kundskaber end de fleste
samtidige unge Adelsmænd. Navnlig besad han en Indsigt i Historie
og Statsvidenskab, som den Gang ingenlunde var almindelig, og
en Færdighed i at tale Latin, der i hine Tider var af Vigtighed
for den, som attraaede højere Poster i Statens Tjeneste, navnlig
hvor det gjaldt Forhandlinger med Udlandet.
Ikke længe efter sin Hjemkomst blev N. K. ansat i Kancelliet,
og her gjorde han sig snart saa bemærket ved Forretningsdygtighed,
at der blev betroet ham betydelige Hverv, særlig under den nordiske
Syvaarskrig, naar Kongen paa sine Rejser havde medtaget
Kansler Johan Friis og den øverste Sekretær Hans Skovgaard, og
det da tilfaldt ham at forestaa den Del af Kancelliet, som var
forbleven i Kjøbenhavn. En gammel Beretning siger om den
anstrængende Tjeneste, han under disse Forhold havde: «Der var
mange Nætter, han og de andre af Kancelliet ikke kom ned, men
maatte sidde og skrive hele Nætter over». 1568 og 69 deltog han
i de frugtesløse Fredsforhandlinger med Svenskerne i Roskilde og
paa Landegrænsen ved Ulfsbæk. 1570 vare han og Rigsraaderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
