- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
68

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Niels, 1534-94, til Taarupgaard, Kongens Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortsætte vore Historier efter Saxo, paa det at, hvad i dette Land af
store Bedrifter mærkværdigt er hændet, derved ogsaa kan blive
kundbart for Udlændinger.» Med den lærde Dr. David Chytræus
i Rostock, der syslede med Nordens Historie, stod han i
Brevvexling, meddelte ham Vink og Raad og interesserede sig levende
for hans Arbejders Fremgang. Der berettes, at K. selv skal have
forfattet en kort Udsigt over de danske Kongers Historie, der dog
næppe har været bestemt til at udgives. I det hele havde han et
klart Blik for Historiens Betydning og mente, at Statsmænd og de,
der havde Rigers Styrelse i deres Haand, ikke noksom kunde sætte
Pris paa den og drage Lærdom af den. Ham skyldes det fremfor
nogen anden, at en Lærer i Historien (Dr. Niels Krag) for første
Gang blev ansat ved Kjøbenhavns Universitet. Overhovedet laa
det akademiske Væsen ham varmt paa Sinde, om end selvfølgelig
Omsorgen for hele Statens Vel var og blev det første for ham.

De sidste 6 Aar af N. K.s Levetid stillede større Krav til
hans Klogskab, Fædrelandskjærlighed og Arbejdskraft end noget
andet Tidspunkt af hans Liv. Da han stod ved Frederik II’s Dødsleje
(4. April 1588), lovede han den døende Konge at tage sig af
hans efterladte, og han havde sikkert god Vilje dertil; men det
viste sig senere, at det ikke altid var en let Sag at forene
Pietetshensynet mod Kongehuset med Omsorgen for Fædrelandets Tarv,
der dog utvivlsomt maatte være hans første Opgave, særlig efter
at det samlede Rigsraad 15. April s. A. havde overdraget ham
med 3 andre Mænd af dets Midte som Regeringsraad at forestaa
Rigernes Styrelse, saa længe den udvalgte Prins (Christian IV) var
i sine umyndige Aar. Det maatte vel betragtes som Løn for N. K.
s forøgede Arbejde, at han samtidig forlenedes med Lekkende og
senere (1592) tillige med Thistedgaard. Men det var ogsaa store
Vanskeligheder, han fik at kæmpe med, og mangen en Gang har
han vistnok følt Regeringens Byrde hvile tungt nok paa sig.
Almindelig siges, at N. K. personlig ikke havde været utilbøjelig
til at indrømme Enkedronning Sophie Andel i Styrelsen af Rigerne,
men at Rigsraadet vilde det anderledes, hvoraf Følgen siden blev
mange pinlige Forhandlinger med Enkedronningen og hendes Fader,
Hertug Ulrik af Meklenborg, Forhandlinger, som vistnok jævnlig
ere gaaede en saa mild Personlighed som N. K. meget nær, men
under hvilke han dog viste en urokkelig Fasthed med Hensyn til,
hvad han mente der tjente Fædrelandet og den udvalgte Konge
bedst. Enkelte Historikere (f. Ex. G. L. Baden) have gjort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free