- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
77

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kabell, Ludvig Christian Brinck-Seidelin, f. 1853, Landskabsmaler - Kagge (eller Kaki), Aage, -1296 - v. Kalckreuth (Kalckreutz, Kalckreuter), Samuel Ludvig, o. 1690-1762, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde han vundet allerede i 1881; i 1883 blev
den Neuhausenske Præmie ham tildelt. K. døde 1. Febr. 1902.
– K. hører som Kunstner nærmest til den Retning, der er
repræsenteret af P. C. Skovgaard. Han er en fin og
aandfuld Kompositør og Tegner, hvis Arbejder altid
udmærke sig ved selvstændigt Natursyn og ved Klarhed
i Stemningen, ofte desuden ved ualmindelig ren og
samlet koloristisk Virkning. Det er mest hjemlige
Friluftsmotiver, han har behandlet; dog har han ogsaa
opnaaet fortrinlige Resultater under Redegjørelsen
for lukkede Rum; hans lille Sovekammerinteriør fra
Nestelsø Præstegaard hører saaledes i sin Art til de
allerværdifuldeste danske Farvestudier.

Sigurd Müller.


Kagge (eller Kaki), Aage, –1296,
hørte til de 9 Mænd, der paa Danehoffet i Nyborg 1287 bleve udlagte som
Erik Glippings Banemænd; han nævnes sidst i Rækken
og var ikke Ridder. Ligesom de øvrige fredløse søgte
han Tilflugt i Norge; men da det ved Forliget 1295
tillodes Kongemorderne atter at vende tilbage, kom
ogsaa K. til Danmark. Her blev han imidlertid 1296
overfaldet og dræbt af Bymændene i Viborg, der tillige
fangede hans Broder Henrik Adsersen.

Suhm, Hist. af Danm. XI, 9 16 224.

Kr. Erslev.


v. Kalckreuth (Kalckreutz, Kalckreuter), Samuel Ludvig,
o.1690-1762, Officer,
var af en bekjendt schlesisk Slægt, Søn af Georg v. K.s 1. Ægteskab, med en Renata Marie. Georg v. K. døde 1702 i Flandern som
Oberstlieutenant ved holstenske Rytterregiment,
og i samme Regiment blev Sønnen 1705 Kornet og 1707
Lieutenant. 1709 kom han til Hestgarden, blev
1715 Ritmester, 1723 Oberstlieutenant ved 1. fynske
og, efter 1731 at være forfremmet til Oberst, 1734
Chef for 3. jyske Rytterregiment. 1737 blev han
Staldmester hos Kongen, men traadte 1740 tilbage i
Hæren som Chef for 1. jyske (1747 kaldt sjællandske)
Rytterregiment i Slesvig. Resten af sit Liv var K. –
der 1742 udnævntes til Generalmajor, 1747 til Ridder
af Danebrog, 1750 til Generallieutenant, 1753 til
Kammerherre og 1754 til virkelig General – med en
kort Afbrydelse knyttet til Hertugdømmerne, i det han
først i 12 Aar stod i Spidsen for nævnte Regiment
(som 1741-42 deltog i Expeditionen til Hannover)
og dernæst 1752-53 var Kommandant i Rensborg. I 1 1/2
Aar kommanderede han saa Livgarden til Hest, men kom
1754 tilbage til Slesvig som Kavalleriinspektør i de
nævnte Provinser. 1758 fik han Kommando over de 10
Rytter- og Dragonregimenter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free