- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
84

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalkar, Karl Otto Herman Tryde, f. 1837, Præst og Sprogmand - Kall, Abraham, 1743-1821, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deltog frivillig i Krigen 1864 og udnævntes i Forsommeren d. A. til
Lieutenant i Reserven. 1865 blev K. Forstander for Oddense
Folkehøjskole i Salling, 1866 Andenlærer ved Lyngby Skolelærerseminarium,
1870 forflyttet til samme Stilling ved Jonstrup
Seminarium, 1884 Inspektør og Overlærer ved Viborg Kommunes Skolevæsen
og 1886 Sognepræst for Himmelev og Roskilde adelige
Jomfrukloster. 2. Avg. 1866 ægtede K. Ursula Glud (f. 2. Maj 1843
d. 30. Nov. 1875), Datter af Sognepræst Hans Jacob G.; 14. Dec.
1877 ægtede K. Ida Augusta Nielsen (f. 14. Dec. 1845), Datter af
Sognepræst Peter Frederik N. – Stærkt paavirket af Rask og N. M.
Petersen begyndte K. 1868 at samle Stof til en Ordbog over det
gamle danske Sprog, hvoraf 1. Hæfte udkom 1881. K. har, til Dels
under meget besværlige Forhold, fortsat Arbejdet, og der foreligger
nu af hans «Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700»)
Bogstaverne A-N (Begyndelsen af 3. Bind). Ordbogen indeholder
særlig det i det gamle Sprog fra Nutidens Sprogbrug afvigende.

Oversigt ov. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1873, S. 34 ff.

P. K. Thorsen.


Kall, Abraham, 1743-1821, Historiker,
var Søn af nedennævnte Professor J. C. K. og fødtes 2. Juli 1743 i Kjøbenhavn.
Kun 13 Aar gammel blev han Student og i sit 19. Aar theologisk
Kandidat (1762). Derpaa rejste han i o. 4 Aar udenlands, men
opholdt sig kun i Tyskland, især i Gøttingen. Under sin Rejse
udnævntes han til Universitetsbibliothekar (1765) og blev efter
Hjemkomsten tillige Professor designatus i Græsk (1770). Da imidlertid
Professorposten i Historie og Geografi blev ledig, og ingen syntes
mere værdig hertil end K., medens den græske Professur lettere
lod sig besætte, maatte K. 1781 overtage denne Stilling, som han
beholdt i 40 Aar til sin Død. S. A. blev han tillige Professor i
Mythologi og Kunsthistorie ved Kunstakademiet.

K. havde en Hukommelse, der intet slap; han var end videre
en overordentlig flittig Læser og Tilhører, og da omtrent ethvert
Fag faldt lige let for hans store Tilegnelsesevne, naaede han tidlig
en overordentlig Viden. Han havde i Ungdomsaarene haft størst
Kjærlighed til Mathematik, men paavirket af sine Omgivelser skød
han disse Studier til Side for at kaste sig over den græske Filologi.
Hans første Arbejder vare da ogsaa Udgaver af græske eller
romerske Forfattere eller Afhandlinger i disse Æmner, og selv efter
at Historie var blevet hans Embedsfag, kom han gjærne tilbage til
de græske Studier og sine lexikalske Samlinger. Hans første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free