Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kall, Abraham, 1743-1821, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historiske Arbejde var «Den almindelige Verdenshistorie til Skolernes
Brug» (1776), der skulde afløse Holbergs «Historia universalis» og
i mange Udgaver holde sig gjennem et halvt Aarhundrede som
den almindelige Lærebog i de lærde Skoler. Det var haard Kost,
der bødes Disciplene; den med Enkeltheder overfyldte Bog
meddelte paalidelig Kundskab i god Aand, men den stræbte kun i
ringe Grad efter at lette Tilegnelsen, de store Mænd og de
betydelige Begivenheder traadte ikke klart frem, og Fantasien kunde
Bogen ikke sætte i Bevægelse.
K. har skrevet nogle faa Afhandlinger og udgivet en Del
Aktstykker, men et større Arbejde foreligger ikke fra hans Haand.
Han besad ingen selvstændige Synspunkter og arbejdede mest efter
ydre Opfordring; hans gode kritiske Sans ledede ham ikke ud over
Løsningen af de enkelte Spørgsmaal til videnskabelige Sætninger
af større Vidde eller til systematisk Behandling af almindeligere
Opgaver. Der manglede K. Udholdenhed til at føre et selvvalgt Maal
til Ende; nye Interesser kvalte de ældre, og Ærgjerrighedens
Drivefjeder besad han ikke. Hans Undervisning fra Kathedret var efter
alles Vidnesbyrd lidet beaandet, i formel Henseende mangelfuld.
Ikke des mindre blev K. af sin Samtid, til Dels med gode
Grunde, opfattet som en af Universitetets største Prydelser, han var
ogsaa en af de sidste Repræsentanter for de gamle Tiders
ubegrænsede Erudition. Den Viden, som bar saa liden Frugt for K.
selv, kom ved hans sjældne Redebonhed og Arbejdsvillighed til at
tjene mangfoldige. Ikke blot Universitetet benyttede i høj Grad
hans Kundskaber ved Programmer og andre Skrifter – 1798
beregnede han endog Almanakken –, enhver spørgende og søgende
kunde være sikker paa hos K. at faa Hjælp og vejledende Vink.
Han paatog sig Udgaven af 8. og 9. Bind af Suhms Danmarkshistorie
og ledsagede dem med værdifulde kritiske Noter. I
Videnskabernes Selskab, hvori han optoges 1780, gav han nogle
Meddelelser, og i Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog,
hvoraf han blev Medlem 1793, og hvis Formand han var fra 1816,
gav han en Række Bidrag til «Nye danske Magasin».
Humanitet, Velvilje og Frimodighed vare Hovedegenskaber i
K.s Karakter, og de lyste ud af hans venlige Ansigtstræk; de bragte
ham ogsaa til jævnlig at tage fat paa sociale Opgaver. Han var
en af Stifterne af Selskabet for Borgerdyd (1785), han skrev efter
Branden 1795 om den kjøbenhavnske Brandkasse, efter Bombardementet
1807 om samme Æmne, 1802 om et Understøttelsesselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
