- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
92

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalundborg (Calundanus), Hans Pedersen, 1599-1671, Rektor - Kalundborg (Calundanus), Søren Pedersen, 1607-57, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

s. A. paa ny bort som Hovmester for 2 unge Adelsmænd, Niels
Kaas og Ove Ulfeldt, og opholdt sig med dem indtil 1637 i
Holland, England og Frankrig; paa Hjemrejsen døde Niels Kaas i Blois
i April 1637, og K. forfattede til hans Minde en «Dialogus
elegiacus». Efter sin Hjemkomst blev han Konrektor i Roskilde 1638
og derpaa Rektor i Malmø 1639; her giftede han sig s. A. med
Bodil Danclef, en Kjøbmandsdatter der fra Byen. 1641 blev han
udnævnt til Rektor i Roskilde imod Biskop Brochmands Ønske,
og han havde ogsaa i sin Rektortid flere Stridigheder med ham;
hans Stilling under Svenskekrigen 1658 ff. var meget besværlig, da
han næsten ingen Indtægter fik af sit Embede og havde en stor
Familie at forsørge. 1641 var han ogsaa ble ven valgt til Kannik
ved Kapitlet i Roskilde og blev 1660 i Sept. paa dettes Vegne
sendt til Kjøbenhavn for at deltage i Rigsdagen; s. A. overdrog
Frederik III ham Forvaltningen af Kapitlets Gods. Med sin Hustru
havde han 16 Børn, af hvilke 7 overlevede ham; de antoge alle
Navnet Schade. I hans Alderdom blev hans Søn Mag. Peder
Schade hans Vicarius 1666 og bekræftedes 1669 i dette Embede
med Exspektance paa Rektoratet, som han ogsaa fik efter Faderens
Død, 10. April 1671. Som Rektor i Roskilde forfattede K. flere
grammatiske Lærebøger i Latin, Græsk og Hebraisk; noget før sin
Død skrev han et af Reminiscenser fra Seneca opfyldt Trøsteskrift
for sin vordende Enke. Hun giftede sig for øvrigt igjen med Mag.
Arnold Rhumann, Konrektor og Lector theologiæ i Roskilde, og
døde først 1700.

A. R. Ryge, Mag. H. P. K.s Levnets Beskriv. (1759).
Giessing, Jubel-Lærere II, I, 183.
Bloch, Roskilde Domskoles Hist. I, 55 ff.
Rietz, Skånska skolväsendets hist. S. 367 ff.

M. Cl. Gertz.


Kalundborg (Calundanus), Søren Pedersen, 1607-57, Professor,
yngre Broder til ovennævnte H. P. K., fødtes i Kalundborg
23. Okt. 1607, blev Student 1626, rejste derpaa udenlands og disputerede
i Jena, blev ved sin Hjemkomst 1633 kreeret til Magister og Provst paa
Klosteret, derefter 1635 Konrektor ved Kjøbenhavns Skole og 1638
Rektor sammesteds. 1646 udnævntes han til Professor ethices ved
Universitetet og skrev som saadan en Række ethiske Afhandlinger;
han døde 25. Nov. 1657. Han ægtede 1639 Kirsten Jespersdatter
Buchmand (f. 27. Jan. 1614 d. 20. Maj 1659); deres Børn antoge
Navnet Hjort.

Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 21 f.

M. Cl. Gertz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free