- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
99

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanne, Søren Mikkelsen, 1801-60, Bonde - Kaper, Johannes, f. 1838, Sproglærer og Lexikograf - v. Kardorff, August Nicolai Carl, 1756 - 1820, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1835) reddede Skipperen paa en i Nærheden af
Grenaa strandet Jagt, i det han, da Storm og Søgang
gjorde det umuligt at naa ud til Skibet med Baad,
svømmede der ud med sine Heste og saaledes hentede
den forkomne Mand i Land. Kongen belønnede Daaden
med Redningsmedaillen og en lille Pengesum, og
Beboere af Aarhus skjænkede K. et Sølvbæger. Han
var født 10. Febr. 1801 i Hessel Strandhus ved
Grenaa, som han senere fæstede, og hvor han boede
til sin Død, der indtraf 10. Nov. 1860, da han
druknede.

Hist. Tidsskrift 6. R. I.
Jylland 1891-92, S. 156 ff.

C. F. Bricka.


Kaper, Johannes, 1838-1905, Sproglærer og Lexikograf.
K. fødtes 28. April 1838 i Lindholm, Tønder Amt, hvor Faderen, E. L. K.,
var Skolelærer. Han gik i Flensborg Latinskole, hvorfra
han dimitteredes 1857; tog theologisk Embedsexamen
1862. 1863 blev han ansat som Adjunkt i Flensborg, men
afsat under den tyske Okkupation i Febr. 1864. Efter
at have privatiseret ved Mariboes og Melchiors Skoler
blev han ansat som Adjunkt ved Metropolitanskolen
1873 og udnævnt til Overlærer 1889. Gift 1. (1863)
med Anna Cathrine Albertine f. Wensien (d. 1864),
2. (1866) med Mariane Petrine f. Branner. K. har
vundet et af de mest ansete Navne som Tysklærer;
han har udgivet en stor Mængde tyske Lærebøger,
til Dels i Forening med andre, men hans betydeligste
Arbejde er hans dansk-norsk-tyske og tysk-dansk-norske
Haandordbog (1870 og 1878), som allerede have oplevet
3. Udgave. Uden for sin Lærervirksomhed er K. Medlem
af Direktionen for de Massmannske Søndagsskoler og
Skoleforeningen af 1866, Examinator ved almindelig
Forberedelsesexamen og Censor ved Skoleembedsexamen.
K. døde 17. Jan. 1905.

Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 211 f.

C. A. Nissen.


v. Kardorff, August Nicolai Carl, 1756-1820, Officer,
født 22. Avg. 1756, Søn af Oberstlieutenant
i Kavalleriet Hans Vilhelm v. K. (d. 1757 i Præstø)
til Pannekow m. fl. Godser i Meklenborg og Ida
Margrethe Charlotte f. v. Kardorff, begyndte sin
militære Løbebane som Vicekorporal i 1. sjællandske
Regiment Ryttere, hvor han 1774 blev Sekondlieutenant
med Vagtmesters Lønning. Aaret efter blev han forsat
til Livgarden til Hest, og ved dette Elitekorps
avancerede han 1780 til Premierlieutenant, 1784
til Ritmester, 1787 til Major, 1791 (expederet
1796) til Oberstlieutenant, og 1798 afløste han
General Castenschiold som Kommandør for Korpset. Ved
Giftermaal 10. Juli 1789 med Hedevig Sophie Margrethe
v. d. Lühe (døbt i Rostock 27. Okt. 1771, d. 17. Marts
1829), Datter af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free