- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
113

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kayser, Carl Johan Henrik, 1811-70, Læge, Nationaløkonom og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fødselsstiftelsens paafølgende Reorganisation og Omordning, om end des værre
ikke til de forfærdelige Barselfeberepidemiers Ophør. I øvrigt
virkede han, efter 1845 at være fratraadt sin Stilling paa Frederiks
Hospital, som praktiserende Læge i Kjøbenhavn og vandt ved sin
elskværdige Karakter megen Yndest. I Sommeren 1845 rejste han
i offentlig Sendelse til Nordgrønland (Diskobugten) for at undersøge
en ved Kolonien Jacobshavn herskende epidemisk Sygdom. 1848
udnævntes han til Stiftsfysikus for Fyn, men blev endnu samme Aar
Professor extraord. i Statistik og Statsøkonomi ved Universitetet
(1850 Professor ordin.), og dermed forlod han definitivt
Lægegjerningen, om end ikke Lægevidenskaben, i det hans omfattende
statistiske Studier og Arbejder i de følgende Aar fremdeles for en
Del behandlede den medicinske Statistik. Ogsaa til politisk
Virksomhed bleve i den følgende Tid hans betydelige Evner tagne stærkt
i Brug, indtil en uhelbredelig, tiltagende Hjærnesygdom lammede
hans Kraft og efterhaanden gjorde ham til aandelig og legemlig
Invalid. Allerede 1865 maatte han afskediges fra sin
Universitetsstilling, men Døden indtraf først 28. Avg. 1870. – Han var ugift.

Erslew, Forf. Lex.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Ugeskr. f. Læger 3. R. X, Nr. 12. 4. R. XIX, Nr. 27.
Bibl. f. Læger 6. R. I, 155 f.

Jul Petersen.

– C. J. H. Kayser som Nationaløkonom og Statistiker. K.s
Ungdom falder i en Tid, da Statistikken var ved at komme paa
Mode; rundt om i Verden blomstrede den officielle Statistik op,
og overraskende Fænomener bleve dragne frem og benyttede,
ganske vist til temmelig forhastede Slutninger om Love, der skulde
beherske hele Samfundet med samme Nødvendighed som Naturlovene.
Det var navnlig Quetelet, der bar disse Tanker frem med
bestikkende Veltalenhed og aldrig svigtende Tro paa sine Theoriers
Sandhed. Det var ikke saa underligt, at disse Studier maatte øve
Tiltrækning paa K., der igjennem den medicinske Statistik havde
en Overgang fra sit oprindelige Fag til Statistik og andre
Samfundsvidenskaber. 1840 udgav han en Oversættelse af en fransk Bog,
Gavarets «Om Lovene for Statistikkens Anvendelse i Medicinen».
Disse Studier fortsatte han i de følgende Aar. I «Det kongl.
medicinske Selskabs Skrifter» Ny Række I (1848), der skulde begynde
en ny Æra i den medicinske Statistik, hidrøre 2 Afhandlinger fra
K. («Om Maanedernes og Aarstidernes Indflydelse paa Dødeligheden»
og «Om Fødselsforholdene i Danmark»). Med særlig Interesse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free