- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
115

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kayser, Carl Johan Henrik, 1811-70, Læge, Nationaløkonom og Politiker - Kay ser, Harald Hartvig, f. 1817, Tømmermester og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og stillede sig imod K., der var en af de
50. Valgkampen i Lyngby førtes med stor Heftighed
og fulgtes med levende Interesse. Den endte med,
at K. valgtes med 689 Stemmer imod 506, der faldt
paa Tscherning. Efter den anden Opløsning i April
1853 gjenvalgtes K. 27. Maj, men ved Valgene efter
Opløsningen i Okt. 1854 afløstes han i Lyngby af
Proprietær A. David til Rungstedlund, og siden deltog
han atter 1861-64 i det aktive politiske Liv i Folketinget som
Repræsentant for 2. Kreds i Kjøbenhavn, hvorimod han 1858
valgtes af Landstinget til Statsrevisor. – K. indtog
ikke nogen fremragende Plads i det national-liberale
Parti, som han fulgte i alt væsentligt, men han var
en af de solide, kundskabrige og arbejdsdygtige Mænd,
som udgjorde Kjærnen i Folketinget og bidroge saa
meget til den hurtige og sikre Lovgivningsvirksomhed,
der udmærkede Rigsdagens første Aar. Saa længe han sad
i Folketinget, var han Ordfører for Finansudvalget, en
Post, som han arvede efter C. E. Fenger. Det var det
vigtigste og besværligste Hverv, som Folketinget kunde
give nogen; Udvalgsbetænkningen var i hin Tid ikke
et Optryk af Skrivelser og Andragender med en kort
Angivelse af, om et Forslag tiltrædes eller ikke, men
en ræsonnerende Bearbejdelse af det store Materiale
og en Motivering af Udvalgets Indstillinger, saa at
Ordføreren havde et stort Arbejde, men til Gjengjæld
ogsaa blev fortrolig med enhver Enkelthed. K. var
en særdeles dygtig Ordfører, kortfattet og klar, og
medens han ikke var i Besiddelse af nogen egentlig
Veltalenhed, vidnede hans Foredrag altid om en Omhu
og Grundighed, der sikrede dem Opmærksomhed og gave
dem Vægt.

C. St. A. Bille.


Kayser, Harald Hartvig, 1817-1895, Tømmermester og Politiker.
Han er født 6. Marts 1817 i Kjøbenhavn og
er Broder til den ovfr. nævnte Læge og Statsøkonom
Carl Johan Henrik K. Hjemmet, hvorfra de udgik, var
stærkt trykket af de daarlige Tider, men flittigt og
nøjsomt, og K. tog tidlig disse Egenskaber i Arv. Da
han efter sin Konfirmation (1831) kom i Tømmerlære,
arbejdede han saa ihærdig, ogsaa uden for den
almindelige Arbejdstid, at han 4 Aar efter selv kunde
bestride Udgifterne ved at blive Svend. Han skaffede sig
nu Undervisning i Mathematik, og da han over for sine
Omgivelser ønskede at faa ligesom et Bevis for sine Kundskaber,
indstillede han sig 1837 til den polytekniske Examinandexamen
og fik den, skjønt han kun havde forberedt sig i sin Fritid. Han
ophørte nu at arbejde som Tømmersvend, blev en ganske
søgt Mathematiklærer og (fra 1838) desuden Tegnelærer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free