Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kay ser, Harald Hartvig, f. 1817, Tømmermester og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koleraepidemien i 1853 fik Sæde i den overordentlige
Sundhedskommission, som da oprettedes. Hans Betydning
voxede i det hele saa stærkt, at han i 1863 valgtes
til Borgerrepræsentationens Formand, hvad han var
til 1873 og derefter endnu 1884-85, da den senere
Formand, Højesteretsadvokat Henrichsen (VII, 355),
pludselig var afgaaet ved Døden. Fra 1875-94 var
han Næstformand i Forsamlingen, som han stadig er
Medlem af, og som i 1888 i levende Paaskjønnelse af
hans lange og dygtige Virksomhed lod hans Billede
male. I Længden fik han imidlertid ikke Lov til at
staa uden for Politikken. I det bevægede Aar 1854
kaldte det national-liberale Parti paa ham, og fra
1854-64 havde han nu for Christianshavn Sæde i Folketinget.
Saa traadte han igjen tilbage, til han 1871 blev kongevalgt
Medlem af Landstinget, hvad han endnu er. Og ogsaa
paa Tinge lærte man hurtig at sætte Pris paa ham.
I Folketinget var han saa godt som uafbrudt Medlem
af Finansudvalget, i Landstinget var han en Tid
den ene af dets Næstformænd, og fra 1879 har
det stadig valgt ham til Medlem af Rigsretten.
Særlig Betydning har hans Stemme haft ved alle
Byggeforetagender, bl. a. da ved Behandlingen af
Kjøbenhavns Byggelove af 1856, 1871 og 1889. Men her
staa vi ogsaa ved et kjøbenhavnsk Forhold, som han
omfattede med stor Interesse. Paa given Foranledning
oplyste og fortolkede han de 2 førstnævnte Love i
Industriforeningens Tidsskrift, og som Medlem af
Kjøbenhavns Bygningskommission (1857-85) deltog han
i Reguleringen af deres praktiske Anvendelse. Det skal
ogsaa nævnes, at han i 1857 i Overensstemmelse med,
hvad han havde udtalt i sin Bog fra 1844,
stemte for Næringsloven, der bl. a. fandt Støtte
i Industriforeningen, til hvis styrende Kreds han
hørte indtil 1866, fra 1857-63 som Næstformand
efter endog 2 Gange at have været Formand, 1848-51 og
1853-57.
Industriforeningen er i det hele et godt Vidne om
hans rolige, men altid uafbrudte og frugtbringende
Arbejde. I hans Tid fik den nye Love og sin egen
Ejendom, ikke at tale om, at den for første Gang
kom til at medvirke ved Danmarks Deltagelse
i en Verdensudstilling. Hvad der dog særlig
præger hans Virksomhed her, er hans Forhold
til Haandværkerundervisningen; hans mangeaarige
Lærergjerning førte det naturlig med sig. I et
af Foreningen 1847 nedsat Udvalg til Fremme af
Søndagsmøder for unge Haandværkere valgtes han til
Formand, og i alle Foreningens senere Skridt for
Sagens Udvikling tog han ivrig Del, hvad der førte
til, at Indenrigsministeriet i 1859 valgte ham til
dets delegerede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
