Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kempe, Anders, -1689, Sekterer - Kempe, Poul Pedersen, - o. 1537, Magister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sin sidste Tid skal K. have tilbragt i Hamborg, indtil han, angivet af
en rig Jøde, til hvem han havde dediceret et Skrift, paa Grund af
dettes kjætterske Indhold dømtes til Landsforvisning. Han gik da
til Altona, hvor han kort efter afgik ved Døden i Aaret 1689.
Daae, Nogle nye Bidrag t. den norske Kirkes Hist. (1860) S. 36 f.
Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 564 f.
A. C. Bang.
Kempe, Poul Pedersen, –o.1537, Magister,
maaske en Slægtning eller Søn af Peder K., der 1510-34
dels var Raadmand, dels Borgmester i Kjøbenhavn
og Tilhænger af Christian II og Hans Tausen samt
en af Hovedmændene for Billedstormen i Frue Kirke
1530. Dog kaldes P. K. ved Indskrivningen ved
Rostock Universitet 1521 «fra Børglum Stift »
og ved Wittenberg Universitet 1524 «af Ribe Stift
». En Tid lang skal han have holdt Skole i Torgau
i Sachsen og kom her i nærmere Forhold til Luther,
der, i Modsætning til den mildere Melanchthon, skal
have sat Pris paa den djærve og fanatiske P. K., samt
i et forbavsende fortroligt Forhold til Christian II
og dennes Søster, Kurfyrstinde Elisabeth. 1525 kaldte
Kongen ham til Belgien som Lærer for sin Søn Hans; men
da Regentinde Margrethe ikke vilde taale den fanatiske
Lutheraner ved Hoffet, maatte han allerede s. A. vende
tilbage til Tyskland, hvor han fandt Understøttelse
hos Elisabeth og hos Kurfyrsten af Sachsen. Efter
Kongens Opfordring begyndte den sprogkyndige P. K. en
Bibeloversættelse fra selve Grundsprogene, hvoraf
dog kun de 3 første Evangelier og 5. Mosebog bleve
færdige. Hans fortrolige Brevvexling med Kongen
vidner om hans Lærdom og Iver for Evangeliet, men
ogsaa om hans heftige, fanatiske og mod Katholikkerne
hadefulde Sindelag. 1531 tog Kongen ham med til Norge
som Kansler; medens Kongen her skulde optræde som
Katholicismens Forsvarer, skildrede P. K. ham i sine
salvelsesfulde Skrivelser som den bodfærdige Synder,
der var blødgjort af Evangeliet. Efter Kongens
Tilfangetagelse 1532 synes han at være bleven i
Danmark. 1535 og 36 var han Forstander for det rige
St. Hans Kloster i Viborg af Johannitternes Orden,
men synes død før 7. Maj 1537, da Klosterets Gods
henlagdes under Hald Len.
Allen, De rebus Chr. II exulis S. 33 ff.
Allen, Breve og Aktstykker t. Chr. II’s og Fred. I’s Hist. I, 391 ff.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. V, 281 ff.
Eline Gøyes Jordebog S. 346.
A. Helse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
