Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kielman v. Kielmansegg, Johan Adolf, 1612-76, gottorpsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Afstaaelsen af Svabsted og Anerkjendelsen af Hertugen som
souveræn Hertug i hans Del af Slesvig. Saaledes havde K.s og
hans Herres hensynsløse Stræben efter Uafhængighed ført til et
stort Resultat. Ved et Dobbeltspil lykkedes det dem ogsaa at
komme over de Vanskeligheder, som Carl Gustavs Fredsbrud voldte.
K. billigede uden Tvivl den Nevtralitetsoverenskomst af Nov. 1658,
som dækkede Hertugen mod de allierede Hære, der vare rykkede
ind i Halvøen til Hjælp for Danmark; men ikke desto mindre
vedblev der at bestaa et fortroligt Forhold mellem Gottorp og
Sverige, og Freden i Kjøbenhavn i Maj 1660 sikrede paa ny
Gottorp de 1658 vundne Fordele.
Imidlertid var Hertug Frederik III død (1659) og efterfulgt af
Christian Albrecht, men K.s Indflydelse blev ikke rokket herved.
Han blev 1662 udnævnt til Kammerpræsident, optoges s. A. i det
slesvig-holstenske Ridderskab og mødtes med sin nye Herre i
Virksomheden for Oprettelsen af et Universitet. Han forhandlede med
Staden Kiel om de Byrder, denne skulde paatage sig til Vederlag
for den Gavn, den vilde have af at være Sæde for den nye
Institution, og ved Indvielsen af Universitetet 5. Okt. 1665 spillede han
en Hovedrolle; han repræsenterede Kejseren og holdt flere latinske
Taler. I politisk Henseende fortsatte han foreløbig den hidtil
betraadte Bane; uden Tvivl var han Hovedmanden for det i Maj
1661 mellem Christian Albrecht og Carl XI’s Formynderregering
afsluttede Forbund, hvorved Sverige ikke alene lovede Gottorp
Hjælp, naar Hertugen trængte til den, men ogsaa Nevtralitet for
Hertugdømmerne i deres Helhed under en eventuel Krig mellem
det og Danmark; han ønskede endog optaget i Traktaten et Løfte
om, at hvis Danmark bukkede under i en saadan Krig, skulde
Hertugen komme i Besiddelse af den kongelige Del af Slesvig,
men maatte lade sig nøje med en uden for Traktaten given skriftlig
Forsikring desangaaende. Om end man fra dansk Side ikke vidste
fuld Besked herom, var Mistanken til K. dog stadig levende, og
man gav ham Skylden for Udgivelsen af et i Slesvig 1666 trykt,
af en tidligere svensk Officer forfattet Skrift, i hvilket man saa et
skarpt Angreb paa Danmark.
Ikke desto mindre foregik der netop i disse Aar en
Tilnærmelse mellem Danmark og Gottorp, der satte sin Frugt i en
Overenskomst i Glückstadt af Okt. 1667 og Christian Albrechts Ægteskab
med Frederik III’s Datter Frederikke Amalie. K. havde støttet
denne Tilnærmelse og selv været i Kjøbenhavn. Imellem ham og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
