- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
147

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Peter Christian, 1805-88, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kugler i Haanden til Brug under den forestaaende Kamp. I denne
tog han dog ikke Del. Ikke uden Suk forlod han skyndsomst Paris
med dets rige Bogskatte for over Strasburg, Tübingen, München
og Leipzig at naa hjem til det fredelige Fædreland.

Efter Hjemkomsten til Kjøbenhavn sidst i 1830 tog han atter
fat paa Skoleundervisningen, og samtidig forberedte han enkelte af
sine yngre Venner til Attestatsen. 1833 var han bleven udnævnt
til Sognepræst for Vejerslev og Blidstrup paa Mors; men strax efter
Udnævnelsen fik han Betænkeligheder, og en anden (den senere
Biskop C. F. Balslev) fik Kaldet. 1834 blev der, med Godkjendelse
af den gøttingske filosofiske Doktorgrad, givet ham Tilladelse
til at holde Forelæsninger over Moralfilosofi, men for ogsaa at kunne
udvide Lærervirksomheden til de theologiske Discipliner maatte han
vinde den theologiske Licentiatgrad. I Jan. 1836 disputerede han
for denne med C. Hermansen som Respondens. Hans Afhandling,
der, rimeligvis paa Grund af Forfatterens theologiske Grundanskuelse,
kun med Nød og næppe blev antagen – «admitti posse credidit
ordo theologorum Hafniensium», hedder det i Censuren paa Titelbladet –,
omhandler det theologiske Systems rette Grundvold og
Konstruktion, og den røber stærk Paavirkning af Grundtvig. Det
er Grundtvigs Opfattelse af Daab og Nadver, af Trosbekjendelse
og Skrift, der paa en ejendommelig Maade er gjort til Udgangspunkt
for en Kritik af den overleverede Theologi og til Grundvold
for Opførelsen af et nyt System.

Som Licentiat holdt K. exegetiske og kirkehistoriske Forelæsninger,
og fra 1840 udgav han, i Begyndelsen sammen med Th. V.
Oldenburg, «Nordisk Tidsskrift for kristelig Theologi» (1840-42,
4 Bd.), til hvilket han skrev en Række aandfulde Afhandlinger,
der røbe hans Fordybelse i den hellige Skrift og en blændende
Skarpsindighed, der dog ikke sjælden kunde udarte til Spidsfindighed.
Han var efterhaanden bleven et meget skattet Led af
den grundtvigske Kreds; ved «Danske Samfunds» Møder holdt han
ofte Foredrag, og for Asylsagen nærede han, som andre af Grundtvigs
yngre Venner, en varm Interesse. Derved kom han i
Forbindelse med Dronning Caroline Amalie, og for hende gjentog han
i udvidet og populariseret Form flere af sine Universitetsforelæsninger.
27. Okt. 1836 havde han ægtet Elise Marie Boisen, Datter af Biskop
P. O. B. (II, 482), men hun døde allerede 18. Juli 1837. 12. Juni
1841 indgik han et nyt Ægteskab, med Sophie Henriette Glahn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free