Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Peter Christian, 1805-88, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Datter af resid. Kapellan ved Garnisons Kirke Poul Egede G., og
han begyndte da atter at tænke paa at søge en Præstegjerning.
1842 blev han kaldet til Sognepræst for Pedersborg og Kindertofte
ved Sorø, og dermed indlededes et nyt Afsnit af hans Liv.
Hans Sognefolk forstode ikke ret at skjønne paa deres lærde og
aandfulde Præst, men fra det nære Sorø var der hver Søndag
Udvandring til Pedersborg for at høre hans Prædikener. I den
landlige Stilhed fortsatte han ogsaa Studierne og de litterære Arbejder,
og gjennem et nyt theologisk Tidsskrift, «Fortsættelser fra Pedersborg»
(1849-53, 2 Bd. og Begyndelsen af et 3.), traadte han igjen
i stadigere Forbindelse med Læseverdenen. «Dansk Kirketidende»
indeholdt desuden jævnlig Bidrag fra hans Haand, og paa de
sjællandske Præstekonventer var han en hyppig og gjærne hørt Taler.
Kort efter at han var flyttet til Pedersborg, saa det ud, som om
han skulde miste sit Embede; han nægtede nemlig at døbe de Børn
af baptistiske Forældre, der bleve bragte ham ved Politiets Hjælp.
Men Uvejret drev over, skjønt han var indstillet til Afskedigelse,
og da Grundloven havde bragt Religionsfrihed, var der ingen, som
kunde byde ham at døbe Børn mod Forældrenes Vilje.
Da der skulde vælges Medlemmer af den grundlovgivende
Rigsforsamling, stillede K. sig i Sorø Amts 2. Distrikt, men han
faldt for Lektor C. E. Mundt. Bedre Held havde han ikke ved
Folketingsvalget 4. Dec. 1849, men 29. Dec. s. A. blev han valgt
til Landstingsmand for 3. Landstingskreds, og som saadan gav han
Møde paa de 3 første Rigsdage samt i 4. Rigsdags 1. og 2. Session
(1850-53) og var i dette Tidsrum ogsaa Medlem af Rigsretten.
Paa Rigsdagen fremtraadte han som «Repræsentant for dem, der
hverken vare Ejderpolitikere eller Helstatspolitikere, men tavse,
stille Undersaatter, der ikke selvstændig havde deltaget i de store
Begivenheder». Han lod oftere sin Røst høre baade i kirkelige
og politiske Spørgsmaal, som i Arvefølgesagen, og hans Veltalenhed
forfejlede heller ikke paa Tinge sin Virkning. Men han var for
meget Dialektiker til at føle sig tiltalt af den praktiske Politik, og
med Rigsdagsopløsningen 19. April 1853 var hans politiske
Virksomhed foreløbig til Ende.
Allerede da Martensen blev ansat ved Universitetet, var der
Tale om at knytte K. til dette, og 1851, da Engelstoft var bleven
Biskop over Fyns Stift, modtog han fra en Kreds af theologiske
Studenter Opfordring til at søge det ledige Professorat. Han afslog
imidlertid denne Opfordring og blev i Pedersborg, indtil han 19. Nov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
