Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Peter Christian, 1805-88, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1856, paa Biskop Martensens Tilskyndelse, blev udnævnt til Biskop
over Aalborg Stift. Dermed oprandt det tredje, betydningsfuldeste
Afsnit af hans Liv. Vort Fædreland har uden Tvivl haft faa
Biskopper, der i den Grad som K. i alle Henseender have formaaet
at fylde deres Plads. I Stiftsstaden øvede han en vidtrækkende
Indflydelse gjennem sine Prædikener og Bibellæsninger, og han var
en aandelig Kraft i Byen; det mærkedes ikke alene, naar Sekterere
som M. A. Sommer udkastede deres Garn, men ogsaa naar
Borgerne samledes til festlige Lag. Da var K.s Tale i Regelen Festens
Glanspunkt, og han forstod at løfte alle tilstedeværende op i et
renere Luftlag, hvor alt smaat og smaaligt blev glemt over Kjærligheden
til Fædrelandet, dets Sprog og dets Minder, der i ham havde
en begejstret Tolk. Han var, som han selv sagde, «tungmælet i
Pennen», og den, der læser, hvad han har skrevet, vil ofte snuble
over knudrede Perioder og idelige parenthetiske Afbrydelser af
Tankens Traad; men som Taler var han henrivende og blændende.
Sin største oratoriske Triumf fejrede han vel, da han paa
det 1. skandinaviske Kirkemøde (1857) i 2 Foredrag, der havde
Improvisationens Ynde over sig, forsvarede den grundtvigske
Kristendomsopfattelse over for Rudelbach; da havde selv Modstandere
Møje med at værge sig imod hans Ords Magt. Men det var ikke
alene, naar han stod Ansigt til Ansigt med en udvalgt Tilhørerkreds,
at han udfoldede sin sjældne Veltalenhed. I mange af
Aalborg Stifts Landsbykirker har han paa sine Visitatser, der vare
Festdage for Egnen, holdt store Kredse af jævne Bønder saa fangne
ved sin Tale, at de lyttede til i aandeløs Tavshed uden at mærke,
at Time gled efter Time.
Gjennem de aarlige Landemoder kom han i stadig Forbindelse
med den største Del af Stiftets Præsteskab, og paa dem fik han
Lejlighed til at udtale sig om de kirkelige Spørgsmaal, der satte
Sindene i Bevægelse. Der fremlagde han gjentagne Gange sin
Opfattelse af sin Broder Sørens Grundanskuelse og af den psevdonyme
Litteratur (jvfr. allerede Foredraget i «Dansk Kirketidende» V,
175 ff., der bedømmer Søren K. og Martensen ud fra 2. Kor. 5, 13),
og paa Landemoderne i 1866 og 67 udtalte han sin Sympathi for
Principperne i det i Rigsdagen fremsatte Forslag til Lov om udvidet
Adgang til Sognebaandsløsning. Disse Udtalelser havde til Følge,
at Konseilspræsidenten Grev Frijs 12. Avg. 1867 tilbød ham
Kultusministerportefeuillen, og 4. Sept. modtog han Tilbudet, efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
