Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye, 1813-55, æsthetisk-filosofisk-religiøs Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortvivlelsen ved «at vælge sig selv» og «angrende overtage sig
selv ethisk». Æsthetikeren er bestandig fortvivlet, fordi han har
sit Liv i noget, der er uden for ham selv og ikke staar i hans
Magt. Ethikeren gaar ind i alle Endelighedens Forhold af ethisk
Pligtfølelse og hviler dermed samtidig sikkert i sig selv, i sit
Gudsforhold. Thi det religiøse, hedder det her, er som et Svømmebælte,
der gjør én lettere end den hele Verden. B sender til Slutning
A en Prædiken («Om det opbyggelige i, at for Gud have vi
altid Uret»), der ender med de Ord: «Kun den Sandhed, der
opbygger, er Sandhed for dig». Den er en sikkert i sidste
Øjeblik, løst tilhængt Ouverture til det følgende. – Et Par Maaneder
efter, at «Enten-eller» var udkommet, udgav K. under sit eget
Navn: «To opbyggelige Taler», helligede Mindet om hans afdøde
Fader og henvendte til «den enkelte».
Det er utvivlsomt, at han hermed for et Øjeblik har anset
sin Opgave for væsentlig løst. Man vil dermed forstaa Sammenblandingen
af det ethiske, det religiøse og det særlig kristelige i
«Enten-eller» II og tillige de Ytringer af Uvished om, hvad han
nu vil, der forekomme i hans Papirer. Dog – Uvisheden skulde
ikke blive af lang Varighed. Han havde i «Enten-eller» II
bestemt det ethiske som det aabenbare, modsat Æsthetikerens
Skjulthed, som det almene, modsat Æsthetikerens Isolation, og dette
sidste Udtryk betød for ham ikke blot: «Du skal handle med
Helhedens Tarv for Øje!», men næsten ligefrem: «Du skal handle
ligesom alle andre brave Mennesker: gifte dig, faa dig en Gjerning
i Verden osv.!». Man forstaar, at det har kostet K. en vis
Overvindelse at skrive dette, og forbavses i det hele ikke ved at
høre, at 2. Del af «Enten-eller» er skrevet før 1. Thi i sit
Livs Begivenhed havde K. jo handlet netop paa modsat Maade,
ikke alment og ikke aabenbart, altsaa ikke «ethisk». Og dog
havde han handlet efter de allerbedste Bevæggrunde. Var der da
en endnu højere Handlen end den ethiske? Hans næste Bog,
«Frygt og Bæven, af Johannes de silentio» (Okt. 1843), drøfter
dette Spørgsmaal, «hans Livs Paradox». K. tror ikke som saa
mange andre Romantikere, at «Geniet» staar over Ethikken; men
han mener, at Kristendommen billiger, ja fordrer et saadant
overethisk Standpunkt.
Thi Abraham, der i det nye Testamente prises som Forbillede,
som Troens Fader, havde jo løftet Kniven mod sin egen Søn og
«var altsaa ethisk set en Morder». Men altsaa maa Troens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
