- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
175

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen, 1634-1703, Biskop og Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christian V ønskede at svække den gamle danske Adel ved at
skabe en ny, der var nærmere knyttet til Konge og Hof. Endelig
udnævntes K. 1682 til Dr. theol. Under alt dette forsømte han
ikke Poesien, men udgav 1681 Sjungekorets 2. Part, en Snes Bods-
og Nadversalmer, Bordbønner og Rejsesange med tilhørende kortere
«Hjærtesuk», der i poetisk Ynde maaske næppe naa den 1. Samling,
men i Alvor og Dybde snarere staa over end under den.

Det var saaledes ganske naturligt, at Regeringen tænkte paa
K. som Manden til at foretage en Revision og Omarbejdelse af
Hans Thomesens gamle Salmebog af 1569, som i over 100 Aar
havde været brugt ved Gudstjenesten, men efterhaanden fandtes
forældet og især i Formen ikke længere stemte med den nye
Kunstdigtnings poetiske Grundsætninger. Gjennem den verdslige Poesi
var den nye Smag lidt efter lidt trængt ind i de dannede Klassers
almindelige Bevidsthed, men i den gudelige Sang banede den sig
langt senere Vej. Paa Grund af Salmens store Rolle i det daglige
Liv var det den, der bar Poesien ned til Almuen og fulgte denne
i Kirken og i Hjemmet, fra Vuggen til Graven, og den betragtedes
derfor mere fra den praktisk opbyggelige end fra den æsthetiske
Side. Almuen er konservativ, hænger ved det gjennem Brugen
helligede og fra Fædrene nedarvede og lader sig sent paatvinge
Reformer i Kraft af en Kunstrigtighed, som den intet Øre har for.
Derfor var en Salmerevision forgjæves forsøgt Aarhundredet igjennem,
baade privat og ved offentlig Foranstaltning, af Arrebo, Peder
Jensen Roskilde og Søren Gullænder; Tidens Boghandlere spekulerede
idelig i nye og forøgede Oplag af H. Thomesens Salmebog,
«aandelige Haandbøger» og «fuldkomne Salmebøger», der
optoge Salmer i den nye Kunststil i Flæng med de gamle, saa at
Menigheden sang Hans Thomesens og Hans Sthens Salmer sammen
med Arrebos og Bordings uden egentlig at blive sig Forskjellen
bevidst. Disse forskjellige Udgaver stemte desuden ikke overens
indbyrdes, saa Forvirringen var stor, og der trængtes haardt til en
Ordning.

Men et vanskeligt, om end hædrende, Hverv var det, der
lagdes paa K.s Skuldre, da et kongeligt Brev af 1683, kort efter
at han var bleven Medlem af Kommissionen til Tilvejebringelse af
et Ritual, ogsaa overdrog ham Udarbejdelsen af en ny Salmebog.
Herved toges dog det udtrykkelige Forbehold, at ved de almindelige
og kjendte Søndagssalmer, særlig Luthers, maatte intet rettes,
«uden hvor det med et Ord her og der endelig kunde gjøres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free