Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen, 1634-1703, Biskop og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salme synker under K.s Haand aldrig ned til rimet Katekismus,
men hæver sig op i Højde med Reformationens frejdige Trossalme
i Digtninger som: «Enhver, som tror og bliver døbt» og Nadversalmen:
«O Jesu, paa din Alterfod». Hvorledes K. gjennem ægte
digteriske Billeder formaar at male de religiøse Sjælstilstande, se
vi, da han efter Passionssalmernes Jammer over Lidelsens og
Dødens Mørke giver den kristnes Jubel ved Opstandelsens Morgenrøde
Luft i den storartede Paaskesang:
Som den gyldne Sol frembryder
gjennem den kulsorte Sky,
med den dejlige Slutning: «Tak for al din Fødsels Glæde!» osv.
I Formen er K. mindre selvstændig end i Tanke; ved Siden
af mange ophøjede Skjønheder forekommer der ogsaa Smagløsheder,
især hvor han i den 2. Schlesiske Skoles Spor stræber at ryste og
gribe ved sanselig Udmaling af det syndefulde Menneskes Usselhed
eller af Frelserens Lidelser. Om end sjældnere end i hans verdslige
Digte gaa den yppige Billedrigdom og det kraftige Udtryk ogsaa
her over i det platte, naar Synderen
suremuler,
mens hans Syndesaar udfuler,
naar «de Jødehalse gale», og Farisæerne tituleres «Helvedbæster»;
naar Digteren taler om «Guds næsefnysend’ Vrede» eller beder:
O Jesu, rens vor slemme Klud!
I det hele følger det af Tidens uudviklede Smag, at ikke mange
af K.s Salmer helt igjennem læses med udelt æsthetisk Behag, og
at han ikke altid formaar at holde den i Begyndelsesstroferne
gjærne heldigst anslaaede poetiske Stemning vedlige.
Af Melodivalget har K. derimod særlig Fortjeneste og har
her, musikalsk begavet som han var, ført vor Salme ind paa nye
Baner. Med de tyske Gadeviser og de franske Jæger- og Dansemelodier,
som trængte ind gjennem Oversættelse af reformerte
Davids Salmer, og endnu mere med den moderne Hyrdeerotik
var det efterhaanden blevet almindeligt at benytte verdslige Toner
i den gudelige Digtning, som ganske strede mod dennes Aand.
Arrebo havde stræbt at føre sin Salmeoversættelse tilbage til
Reformationstidens alvorligere Kirkemelodier og til Folkevisens
jævnere og inderligere Toner; men Forsøget var glippet, fordi den
gamle Folkesang ikke mere havde Liv paa Tidens Tunge. K.
indsaa Nødvendigheden af at tage Udgangspunkt i den bestaaende
Smag; allerede i Titelen slutter hans «Aandelige Sjungekor» sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
