Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirck, Niels Peter, 1802-64, Handelsmand og Politiker - Kirk, Ole Christian Christensen, 1788-1876, Bonde og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1827 gift med Petrea Christensen (f. 2. Okt. 1804 d. 7. Avg. 1882),
Datter af en Mel- og Grynhandler.
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Rigsdags-Kal.
Emil Elberling.
Kirk, Ole Christian Christensen, 1788-1876, Bonde og Politiker,
født 9. Okt. 1788 i Stadil Sogn nord for Ringkjøbing,
Søn af Christen Jepsen K. (f. 1753 d. 1839) og Maren Jeppesdatter
(f. 1754 d. 1837). Faderen var oprindelig Husmand, men havde ved
Tilkjøb dannet sig en lille Gaard, kaldet Kirkegaard; han havde
9 Børn, og for hvert Barn, han fik, kjøbte han en Ko til. O. K.
blev allerede som 12 Aars Dreng Vinterskolelærer og drev senere
lidt Handel; fik 1816 ved sit Giftermaal en lille Gaard, men solgte
den snart og overtog Faderens; overdrog denne til en Broder og
kjøbte 1823 Ebbensgaard i Ulvborg Sogn, som han drev indtil 1872.
Han var en udmærket Landmand og drev Gaarden, som var i
daarlig Stand, op til en Mønstergaard; var ivrig for Hedeplantning
og fremkaldte 1831 det første nørrejyske Dyrskue. Han var 1842-53
Formand for Sogneforstanderskabet og 1842-48 Medlem af
Amtsraadet, men blev især bekjendt som Stænderdeputeret i alle
Samlinger fra 1836-48. Han kom tidlig til at spille en Rolle,
var allerede 1836 Medlem af 7 Udvalg og stillede et Par vigtige
Forslag om Ophævelse af Skoletvang og om almindelig Værnepligt.
Han tog især Del i alle Forhandlinger vedrørende Landbospørgsmaal
og forsvarede sine Meninger med ejendommelig Kraft i korte
og fyndige Taler. Med stor Skarphed og Bitterhed angreb han
alle Privilegier, kæmpede for Selvejendom i Modsætning til Fæste
og vilde have Hoveriet afløst samt Forbud imod at paalægge Husmænd
Arbejde i Steden for Lejeafgift. Men han var ogsaa Talsmand
for, at Døtrene skulde have lige Arveret med Sønnerne,
hvad der først indrømmedes 1857. K. lagde mindre Vægt paa en
konstitutionel Forfatning og vilde forinden have alle Misforhold
mellem Samfundsklasserne udjævnede; især frygtede han et adeligt
Overhus, som vilde hindre Kongen i at fremme Folkets almene
Vel. Derimod var han en afgjort Forsvarer af Pressefriheden som
Middel til at udbrede Oplysning, hvad der for ham var en Hovedsag.
1848 valgtes K. til den grundlovgivende Rigsforsamling, hvor
han hørte til den konservative Side: han var imod almindelig Valgret,
fordi han ikke troede Almuen tilstrækkelig moden og oplyst
og frygtede for, at den skulde lade sig vildlede; men han ønskede
heller intet Tokammersystem og foretrak et enkelt Ting med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
