- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
192

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kieldrup, Anton Edvard, 1826-69, Landskabsmaler - Kjeldsen, Anders Krag, 1790-1850, Boghandler - Kjeldsen, Jens, 1598(?)- , Skolemand, Præst, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udstille 1849, gjorde et Par Studierejser i Norge
og søgte allerede i 1851 og 1852 om Akademiets
Rejseunderstøttelse, dog uden den Gang at kunne
komme i Betragtning. Først efter et Ophold for
egen Regning i München (1858-59) og efter i flere
Aar at have udstillet Landskaber, som viste en god
og lovende Fremgang, fik han i 1863 en akademisk
Rejseunderstøttelse. Denne Rejse, navnlig hans
Ophold i Düsseldorf om Vinteren, paavirkede ham
i mindre gunstig Retning, saa at Farven i hans
Billeder vel meget fik et tillært Modepræg. Men
nye Studier i Hjemmets Natur fortrængte snart den
tyske Skoles Indflydelse, og senere Arbejder stode
friske og naturlige i Opfattelsen, bl. a. gjengav
han det indre af Skoven (f. Ex. 1867) paa en smuk
og tiltalende Maade. Han hørte til den yngre Kreds
af Landskabsmalere, der med Alvor og Talent gjengav
Fædrelandets Natur, da Døden bortrev ham 22. Maj
1869. Han var gift med Marie f. Simonsen.

Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.


Kjeldsen, Anders Krag, 1790-1850, Boghandler,
er født i Nordby paa Samsø 7. April 1790 og nedsatte sig
o. 1815 som Kjøbmand og Boghandler i Randers. Han
var i sin Tid bekjendt ved Udgivelse af en Del
Visebøger eller, som de da kaldtes, Ariebøger. Han
skrev selv en stor Mængde Viser, især om Krigen
1848-50, flere paa jysk Dialekt; af disse kan nævnes
«Faaklaaring aa Beskryuels øuer di tou faalæ willelæ
Begrauelser» (1840); men det er kun en maadelig
Efterligning. K. døde 13. Avg. 1850. Han var gift med
Maren f. Dahl (d. 18. Juli 1850), Datter af Kjøbmand
Jesper Lauridsen D.

Erslew, Forf. Lex.
Dania II, 146.

O. Nielsen.


Kjeldsen, Jens, 1598(?)– , Skolemand, Præst, Forfatter,
var en Søn af Borgmester i Ribe Kjeld
Jørgensen. Han blev Student 1618, rejste siden
udenlands og indskreves 1621 ved Universitetet i
Leiden, ved hvilken Lejlighed han siges at være
23 Aar gammel. 1623 kreeredes han til Magister
ved Kjøbenhavns Universitet og blev s. A. Rektor
i Ribe. Denne Stilling beklædte han til 1630, da
han blev Præst i Landskrone og Provst i Rønneberg
Herred. Han levede endnu 1658. – Kort før han forlod
Ribe, lod han i Anledning af Biskop Jersins Bryllup
(1630) opføre ved sine Disciple et Skuespil, «Josefs
Historie», som væsentlig var en Bearbejdelse af et
Stykke af Hollænderen Cornel. Schonæus, men mellem
hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free