- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
195

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjer, Christian Ludvig, f. 1839, Retshistoriker - Kier, Otto, 1792-1863, juridisk Embedsmand og historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Justitsraad Tyge K. og Johanne f. Rasmussen; Student fra Herlufsholm
1857; juridisk Kandidat 1863; Intendant i Krigen 1864;
Sagførerfuldmægtig i Kjøbenhavn 1865—68; Overretssagfører i Aarhus 1869.
Gift 4. Nov. 1870 med Dorthea Sophie Blinger, Datter af Kjøbmand
C. A. B. i Aarhus og Jacobine f. Schmidt. Medlem af Byraadet
m. m. — Udgav i 1889: «Om Overdragelse af Ejendomsret over
faste Ejendomme for Tiden indtil Christian V’s Lov», hvori
Paavisningen af Adelens Privilegium i Henseende til slige Overdragelser
er ny og interessant. I 1890 fulgte: «Valdemars sjællandske Lov,
et Bidrag til den danske Lovhistorie»; den deri indeholdte
Paavisning af de 2 Affattelser af Loven og disses Forhold til tilsvarende
Affattelser af den sjællandske Kirkeret er et vigtigt Udbytte af
Forfatterens Haandskriftsstudier. En Afhandling med Titel: «Er
den skaanske eller sjællandske Kirkeret den ældste?» i «Aarbøger
f. nord. Oldkynd.» 1891 har endelig vundet almindelig Anerkjendelse
som Besvarelse af Spørgsmaalet om den skaanske Kirkelovs Alder.

Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm.

H. Matzen.

Kier, Otto, 1792—1863, juridisk Embedsmand og historisk Forfatter,
fødtes i Haderslev 15. April 1792. Efter at have gjennemgaaet
Byens lærde Skole studerede han i 4 Aar Retsvidenskab ved
Universiteterne i Kiel og Heidelberg og tog 1816 juridisk
Embedsexamen i Slesvig. Derefter nedsatte han sig som Advokat i sin
Fødeby, fik senere Bestalling som Overretssagfører og Notar og
konstitueredes som Kasserer ved Haderslev Provstis fælles
Kirkekasse. 1841 udnævntes han til Herredsfoged i Gram Herred, men
sluttede sig 1848 til Oprøret og lod sig af den provisoriske
Regering ansætte som Borgmester i Haderslev, fra hvilken Stilling
han entledigedes i Marts 1850. K. var en dygtig Mand med
mange Interesser og stor Kjærlighed til sit snævrere Hjemland.
Igjennem mange Aar arbejdede han utrættelig for at ophjælpe
Haderslevs Havnevæsen og Fjordens Sejlbarhed, og han havde en
væsentlig Indflydelse paa det nordslesvigske Tiendevæsens heldige
Regulering. Efter 1850 anvendte han sit Otium til lokalhistoriske
Studier. Hans Hovedarbejde er: «Ansichten über den Entwickelungsgang
der inneren Verfassung Schleswigs, mit besonderer
Berücksichtigung des Amts Hadersleben» («Jahrbücher f. d.
Landeskunde der Herzogth.» II—VII). Som de fleste Lokalhistorikere
savner han kritisk Skole og lader sig alt for stærkt beherske af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free